Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

I sin første engelsksprogede film udforsker franske Claire Denis pervers seksualitet og det ydre rum gennem øjnene på Robert Pattinson som ensom astronaut.

Sød og charmerende pige-power agerer rambuk, når Saudi-Arabiens første spillefilm instrueret af en kvinde afdækker det saudiske samfunds kvindehad.

Den sidste film i Skywalker-sagaen byder på nogle af seriens flotteste rumslag, men gør ellers ikke mere end, hvad der forventes af den.

Der er lige dele noir-nostalgi og kærlighedserklæring til New York, når skuespilleren Edward Norton i sin anden film som instruktør fører os ind i en sag om korruption i 1950’ernes slumrenovering.

Sidse Babett Knudsen spiller lesbisk sex-herskerinde. Men det er mindre uartigt og mere kunstfærdigt, end det lyder, i Peter Stricklands femi-psykodrama.

Med en papirtynd historie og mareridtsfremkaldende hybrider mellem katte og mennesker kan ikke engang et stjernespækket skuespilhold redde filmatiseringen af broadway-klassiker.

Danskproduceret dokumentar om et underjordisk lægehold gør ondt helt ind til benet og bringer os uafrysteligt tæt på den syriske borgerkrigs rædsler.

Vand med hukommelse er en af de få nyskabelser i opfølgeren til megasuccesen Frost, men Elsa, Olaf og de andre figurer er stadig umådeligt godt selskab.

Hårdtslående politikrimi forener tætpakket action med stærkt og råt skuespil uden at miste pusten, selv om den kun foregår over en nat.

Eksplosivt drama fra berygtet Paris-forstad skildrer overraskende nuanceret sammensmeltningen af godt og ondt på et sted overladt til sig selv af staten.

Den syvende Alien-film er ikke fejlfri, men en original og gysende frisk genstart af en franchise, som længe har ventet på en modig instruktør.

Nogen bør spare et budget sammen, så den blodfattige biopic Jimmy’s Hall ikke går over i historien som det sidste værk fra mesteren Ken Loach.

Bradley Cooper og Ryan Gosling spiller hovedrollerne i en dristig film, der er poetisk som et oversavet motorcykelkarosseri og trist som en dreng, der ikke er blevet elsket.

Lars Bukdahl dør af grin over den nye Anchorman-komedie og har skrevet en anmeldelse, der er lige så usammenhængende som filmen.

Koncertfilm med Aretha Franklin er det endegyldige bevis på, hvilken kraft musik er, og hvordan den i al sin mægtighed kan bevæge mennesket.

Kontroversiel nazikomedie sprudler af fortælleglæde, smukt håndværk og morsomt skuespil af Hollywood-stjerner og unge stortalenter.