Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Man kan få en sublim billedoplevelse, hvis man dropper forventningen om logik i horrorfilm, hvor et parforhold krakelerer under et isoleret ophold.

Bradley Cooper leverer karrierens bedste præstation i Clint Eastwoods patriotiske heltekvad om Amerikas skarpeste skarpskytte.

Ingen forælder vil kunne se Denis Villeneuves stjernebesatte film om barnekidnapning uden at blive berørt. Det kan forklare Prisoners’ fænomenale succes ved billetlugerne rundt omkring i verden.

Hereditary er sommerens bud på en isnende gyser, der balancerer mellem det psykologiske og det okkulte i traditionen fra Polanski og Kubrick.

Skuespilleren Eva Victor debuterer som spillefilminstruktør med en uafrystelig historie om at komme videre efter et overgreb, og uden tekniske opvisninger rammer filmen som en mavepuster.

Guillermo del Toros kvinden og havmanden-eventyr er ikke bare et højdepunkt i instruktørens karriere, men også et mesterværk fyldt til bristepunktet med gammeldags filmiske glæder.

Gustav Möllers debutfilm udfolder opfindsomt et nervepirrende gidseldrama og er så fremragende, at instruktøren må betegnes som dansk films førende spændingsmager.

Dårlig musik og en usympatisk helt gør kedelig musical til julens mest pinefulde biografoplevelse.

Selv om handlingen gakker ud, er der altid en mening med galskaben i Gigis’ satiriske komedie om en verden, hvor alle danske indvandrere bor på Bornholm.

Lærer er splittet mellem moralsk overbevisning og kollegial loyalitet i nådesløst drama, der må skrives på pensumlisten over årets vigtigste film.

Kristoffer Borglis romantiske komedie har svært ved at finde fødderne i sin egen brudevals, men mister aldrig publikumsgrebet med historien om kærlighed og jalousi i storbyens kreative klasse.

Dokumentar tegner et fascinerende portræt af Eske Willerslev, jagten på menneskets oprindelse og konkurrencen mellem verdens førende forskere.

Kenneth Branagh er som mesterdetektiven Poirot lige så beleven gallisk som kogt medister med brunkål i en overflødig filmatisering, der savner en aura af Agatha Christies krimi-kortspil.

Kulisserne ligner kulisser, og statisterne ligner statister, der blot venter på fyraften, men de fleste kommer alligevel for actionscenerne, som er både opfindsomme og veludførte.

Mesterligt ørkenepos vil chokere selv de mest blaserte publikummer og få dig til at tænke dybt over livet og dets mange tragedier og absurditeter.

Med veloplagt satire har filmskabere endelig modet til at pille glorien af Peter von Scholten og vise, at Danmarks nuttede kolonifortid var et racistisk terrorregime.