Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Mads Brügger leger Tintin i Congo, men smider forklædningen, da han kommer på sporet af en chokerende forbrydelse mod menneskeheden i sin bedste film.

Joseph Cedar har lavet en bidende satire om det akademiske miljø og en sort komedie om det at være jøde.

Der er masser af drage-magi i den rørende afslutning på Dreamworks’ animations-trilogi.

Det autentiske drama sejler flere favne over mange andre katastrofefilm, men savner den menneskelige dybde, som Thomas Vinterbergs bedste film har.

Den drevne nakkeknækker Liam Neeson tilfører et strejf af klasse til en klaustrofobisk paranoia-thriller i tolv kilometers højde.

Filmen om Astrid Lindgrens unge år er en smuk, velspillet og medrivende beretning, der efterlader én med tårer på kinden.

Overrumplende lidelsesscener fra Dantes forlæg giver den tredje Dan Brown-film et visuelt pift, men mordgåderne i kunsten er stadigvæk lige tåbelige.

Liam Neesons mytologiske hævnerfigur fra Taken bliver prisværdigt dekonstrueret, men selvtægtfilm med norsk-dansk forlæg har for mange bolde i luften.

Takket være den danske fotograf Rasmus Videbæk er det lykkedes at gøre Per Pettersons roman til en rislende filmoplevelse i den øverste nordiske liga.

Sugarbabyen Danielle er svær at forstå og holde af, men vi gør ikke desto mindre begge dele i morsomt og klaustrofobisk kammerspil, der udfolder en vidtrækkende fortælling.

Baard Owe er i sin sidste rolle bevægende som Christian IV, men interessen for stortalentet Kasper Kalles karetspil kvæles død i en snigende, men stigende kedsomhed.

Tobias Lindholm har lavet årets vigtigste – og sandsynligvis bedste – danske film om de mentale følgevirkninger af Danmarks krigsdeltagelse i dette årtusinde.

Taika Waititis komedie om verdens dårligste fodboldhold er fyldt med slidte vittigheder og forældede kulturelle stereotyper.

Filmen om Natascha Kampusch’ gruopvækkende skæbne får én til at ønske, at den var lavet af Ulrich Seidl – og at Thure Lindhardts østrigske kidnapper ikke havde talt formfuldendt britisk!

Sci-fi-dystopi for det unge publikum er til tider medrivende, men de flotte scenerier kæmper med rustent forudsigelige personer.

Divergent er et patchwork af fantasifulde ungdomsfilm som Hunger Games og Harry Potter, men står alligevel stærkt på egne ben.