Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Søren Brun er forelsket og Nuser i topform. Filmen om Radiserne er en charmerende og loyal opdatering af Charles M. Schulz’ tegneserieklassiker.

Genoplivningen af Stephen Kings familiegyser giver øjeblikke med gåsehud og heftig hjertebanken, men frygten bliver ikke fast sengemakker.

Liam Neesons mytologiske hævnerfigur fra Taken bliver prisværdigt dekonstrueret, men selvtægtfilm med norsk-dansk forlæg har for mange bolde i luften.

Aficionados af cowboyderfilm må vente tålmodigt, før der trækkes fra hoften, men det storslåede i Tarantinos intellektuelt pirrende western sker i det små.

Komedie om et brødrepar og deres døde far er en afsindigt sjov og rørende film, der løfter niveauet for dansk komik.

Modsætninger mødes i klog dramakomedie, der udstiller racismen i USA og lader Viggo Mortensen brillere i en sjældent morsom rolle.

Dansescenerne i Maja Friis’ balletdokumentar er så smukke og dirrende, at man forstår, hvad dansen kan.

Amerikansk independent-film om homoseksuel omvending byder på rigelige mængder ironisk distance, men aldrig det ekstra, der stikker ud fra formlen.

Christian Petzold blander fortiden og nutiden i stærkt flygtninge- og kærlighedsdrama, der kan vække mindelser om Casablanca og film noirs.   

Filmatisering af murstenbiografien om Steve Jobs skjuler ikke hans menneskelige kulde, men er til gengæld småforelsket i den kompromisløse iværksætter.

Cannes fortjener en bedre åbningsfilm, og Grace Kelly fortjener et bedre filmportræt. En dramatisk historie om en af filmhistoriens største skuespillerinder er blevet til royalt dameblads-stof.

Man ser det barske og gribende drama om en tolvårig dreng, der forsøger at overleve i storbyen med en baby på slæb, gennem et regulært tårebad.

Mads Brügger leger Tintin i Congo, men smider forklædningen, da han kommer på sporet af en chokerende forbrydelse mod menneskeheden i sin bedste film.

Stærkt comeback af Jennifer Lopez lægger op til en skarp komedie om anti-establishment, men trækker i land, før den for alvor bliver interessant.

Det autentiske drama sejler flere favne over mange andre katastrofefilm, men savner den menneskelige dybde, som Thomas Vinterbergs bedste film har.

Svensk instruktør debuterer med personlig spillefilm om spiseforstyrrelse. Det er barskt, rørende og umådeligt vigtigt!