Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Deadpool er et forfriskende bud på en superheltefilm, der uden skam i livet ironiserer over alle genrens regler.

Ulrich Thomsens desillusionerede Carl Mørck er den helt store gevinst i billedskaberen Martin Zandvliets Afdeling Q-fornyelse, der er mere original end decideret insisterende.

Parasite-instruktørens atten år gamle krimi om sydkoreansk politis forsøg på at opklare en seriemordergåde hører til blandt genrens mest raffinerede mesterværker.

Belgisk drama om en pædofil mands uønskede drifter er provokerende intim i skildringen af det menneskelige i det monstrøse.

Japansk familiedrama om at leve i nuet og hvile i familiens skød er velspillet og rørende, men er på nippet til at blive sentimental.

Historien om fordrivelsen af europæiske jøder i 1930’erne udfoldes gennem en sjov og intelligent pige, der vælger at få det bedste ud af det.

Nikolaj Arcels The Dark Tower er en kompakt og spændende fortælling om kampen mellem det gode og det onde i Stephen Kings ånd.

Det klæder Bourne, at Matt Damon er blevet ældre, men fjerde film i serien er rodet, og instruktøren Paul Greengrass overdriver sin hyperaktive stil.

Nick Caves manuskript er gennemhullet som en Ford V-8 efter mødet med en tommy-gun, men heldigvis er John Hillcoats Lawless også rå, blodig og galgenhumoristisk.

Som Avengers med søde hunde er animationsfilm noget så sjældent som et helstøbt action-komediedrama for børn.

I ånden fra Den eneste ene debuterer skuespilleren Lars Kaalund som instruktør med en romantisk dramakomedie fuld af fornøjelige præstationer.

Den pinefulde tyske fortid gøres nutidig i velspillet og billedskønt drama om opgøret med nazismen.

Instruktøren bag Tilbage til fremtiden har forvandlet Roald Dahls mørke børnebogsklassiker til fjoget og sjælløs film.

Uafrystelig dokumentar om krigens rædsel i Syrien er hjerteskærende personlig og et historisk dokument for eftertiden.

Store dele af Nattens dæmoner 2 er effektiv uhygge, men ligesom etteren læner filmen sig lovligt meget op ad Eksorcisten.

After-filmene er én lang pigesexfantasi. Det er plat, men toeren formår indimellem at vise ægte kærlighed og fokusere på kvindelig nydelse.