Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Clint Eastwoods film om heltepiloten Sully er hans bedste i lang tid og en potentiel klassiker.

Med finurlige twists og et meningsfuldt budskab engagerer australsk animationsfilm, men den tyr for ofte til overfladisk spektakel.

Et overflødighedshorn af effekter kan ikke skjule, at forsøget på at lave en slags Jaws til GoPro-generationen er mere komisk end uhyggeligt.

Wong Kar-wais sublimt tilbageholdte kærlighedsdrama er et af filmhistoriens store mesterværker, der får rum til at vibrere af levet liv og smerte, når intet sker.

Prisvindende independent-film om et barn af døve forældre er et skuffende utroværdigt og vammelt hyggedrama.

Historien og budgettet er større i opfølgeren til genistregen A Quiet Place, men når døden kommer tordnende i de naturskønne omgivelser, er det stadig ubeskriveligt skrækindjagende.

Der er kidnapning, pædofili, skyld, sorg og mystiske spor. Men i Atom Egoyans hænder bliver The Captive til en kedelig thriller med et skolepige-pænt budskab.

Scenerne sitrer af nærvær i Kaspar Munks You & Me Forever, der er noget så sjældent som en overbevisende ungdomsfilm.

Henrik Ruben Genz forvandler Erling Jepsens skæmtsomme skrøne til en semitragisk skæbnefortælling, der fortjener at blive filmen om sønderjyske soldater i Første Verdenskrig.

Anders Thomas Jensen er tilbage i storform med sorthumoristiske absurditeter og en meningsfuld fortælling om livets meningsløshed.

Tredje og forhåbentlig sidste del af dansk komedieserie er usjov, usympatisk og ulidelig.

Den romantiske hævn er benzinen i jagten på forbrydelsens element. Andet besøg i Jussi Adler-Olsens Afdeling Q er markant bedre, mere raffineret og dystert drevent fortalt end Kvinden i buret.

Græske Yorgos Lanthimos er totalt i kontrol i sin første internationale film, der er den mærkeligste kærlighedsfilm i mands minde.

Store dele af Nattens dæmoner 2 er effektiv uhygge, men ligesom etteren læner filmen sig lovligt meget op ad Eksorcisten.

Susanne Biers periodedrama er endelig kommet til verden, og resultatet af den mystisk lange fødsel er et smukt, men rodet problembarn, der ikke vækker kærlighedsfølelser.

Det er befriende at kunne grine af tragiske situationer, men spansk krigskomedie fra Bosnien vækker også til eftertanke.