Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Månedens dokumentar i Cinemateket viser foruroligende, at cybervåben kan være lige så ødelæggende som andre våben.

Sergei Loznitsas dokumentarværk kræver tilskuerens tålmodighed, men belønningen er en tankevækkende, filmisk undersøgelse af holocaust-turisme.

Liderlige kvinder føler sig skamfulde, for som kvinde har man da ikke samme sexlyst som mænd? Den myte er blot en af mange grunde til, at dokumentaren Venus er et uhyre vigtigt vidnesbyrd.

Med gennemførte monsterdesigns og eventyrlig 70’er-stemning er Kong: Skull Island en af de bedste King Kong-film til dato.

Den velspillede film om terrorangrebet i Bosten i 2013 er lige dele realisme og fædrelandskærligt melodrama, men er bedst, når den holder sig i skindet.

Nate Parkers biopic er bedst, når filmen bevidner den systematiske nedværdigelse af slaverne. Men instruktørens gamle voldtægtssag distraherer.

Eva Mulvad forsøger med sin poetisk snigende metode at nå ind bag en smuk violinists ydre. Men perfektionisten Charlie Siem lukker ikke nogen ind.

Damien Chazelles sort-hvide debutfilm er et noget famlende, men interessant forstudie til La La Land.

Xavier Dolan har et tragisk stiliseret tunnelsyn på den destruktive familie i sin stilistisk gennemførte filmatisering af et teaterstykke.

Efterfølgeren til den franske Oscar-vinder fra 2005 er en imponerende flot og betagende detaljeret fortælling om kejserpingvinerne.

Kitschet 90’er-serie får veldrejet og sympatisk reboot, der byder på den første homoseksuelle superhelt i en blockbuster-film.

Sjældent er gennembidte arterier, mord, kister og blodpøle blevet skildret så sjovt som i newzealansk horror-mocukmentary, der vises i Cinemateket i april.

Talentfulde Ben Wheatley har lavet et fornøjeligt blodbad med en flok legelystne karakterskuespillere.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Gådefuld, græsk film om seks mænd på en båd dissekerer med sort humor det mandlige ego og menneskets konkurrenceiver.

Den dobbelte, iranske Oscar-vinder Asghar Farhadi kan give psykologiske magtspil en Shakespeare’sk tyngde, uden at han på noget tidspunkt bliver teatralsk.