Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Ralph Fiennes’ smittende portræt af Charles Dickens og hans hemmelige elskerinde ser stort på historiebøgerne og kæler i stedet for den store historie.

En snorlige fortalt baseball-film vinder på sit gennemsympatiske portræt af to ydmyge indiske drenge, der skal forsøge at slå igennem i en sport, de intet aner om.

Legesyge Luc Besson er tilbage med en film, der ikke skal ses for plottets skyld, men for instruktørens humørfyldte, visuelle bombardementer.

Manden bag Once er tilbage med ny musikfilm. Forelsket i New York gør, hvad den kan for at få os til at svæve, og i smukke momenter lykkes det.

Charmerende fransk film går Before-trilogien i bedene med tredje del i en serie, der har strakt sig over tolv år og er overraskende sjov.

Man hygger sig undervejs i den djærve, rumsterende Don Fabijans bekendelser, der minder om balstyriske, skotske folkekomedier som Masser af whisky.

Nicolas Winding Refn fremstår som dedikeret instruktør og ulidelig ægtemand i hustruen Liv Corfixens portræt, der har interessante bipersoner, men ikke føjer nye kapitler til personen i centrum.

Sådan træner du din drage 2 spiller sikkert spil og følger alle regler for en animationsfilm i blockbuster-klassen. Men samtidig er det en de flotteste animationsfilm i lang tid.

Norge viser sig for alvor som et filmland med ambitioner i den absurd-komiske Kraftidioten, der er Skandinaviens svar på Fargo. Stellan Skarsgård deler øretæver ud til den norske mafia.

Veltalende voksenfilm med James Gandolfini som førsteelsker speed-snakker a la Woody Allen om, hvor vigtigt det er behandle eks-kærlighed med respekt.

Christian E. Christiansens opfølger til Råzone er en stilsikker ungdomsfilm om dødsensfarlig gaderæs med druk, stoffer, hård slang og hvinende bildæk.

Menneskene og deres heste er to alen af et stykke i utraditionel islandsk film. Begæret sprutter som gejsere både hos ejere og ridedyr.

En skæg buddy cop-spoof og en lejlighedsvist begavet toer, der tager pis på alt, den kommer i nærheden af, ikke mindst sig selv.

Danmarks første rendyrkede varulvefilm holder sig fra klassiske genreelementer, som lokker ungdommen til. Men den lykkes som mytologisk socialrealisme a la Lad den rette komme ind.

Forsangeren nægter at tage sit forvoksede papmache-hoved af i band-portrættet Frank, der syder af selvironisk hipsterhumor, men ender som en rørende, tragikomisk granskning af det ægte talent.

Donald Rumsfeld støtter Guantanamo og tror ikke på fred i Mellemøsten. Errol Morris giver et sjældent indblik i Washingtons magtspil i sin dokumentar om forsvarsministeren.