Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den barske britiske actionhelt Jason Statham uddeler bøllebank, mens Jennifer Lopez lægger bagdel til og leverer kluntet comic relief.

Dustin Hoffman debuterer som instruktør med plastisk og sukkersød gebis-underholdning om musikkonkurrence blandt pensionerede operasangere.

White trash-plathederne står i kø i Alle for to, der er direkte målrettet de små boller på teenagedrenge.

Fuglene mod leguanerne har politiske undertoner i en animationsfilm, der har mere pip end bid.

Med sit enfoldige udsagn om, at kolde scener ud af ægteskabet bare skal tøs op med lidt nostalgisk eftertanke, er Hope Springs ikke for sukkersyge sjæle.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Keep The Lights On taber hurtigt flyvehøjde, og snart går det op tilskueren, at den farve- og tonemæssigt ikke har stor bredde at byde på. Thure Lindhardt er god, men man kunne ønske, at rollen var lidt mere fordrende for hans talent.

Instruktør Katrine Wiedemann og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson tager modigt fat på maskulin seksualitet, men Viceværten er en mærkeligt konstrueret, hul historie om en dansk tabermand og hans Lolita-frelser.

Den dyreste dokumentar nogensinde er en indholdsløs opvisning i narcissistisk selviscenesættelse, bestikkelse og ynkeligt røvslikkeri – forklædt som et portræt af USA’s førstedame, Melania Trump.

Rom-com-historiens sløveste stridsøkse er bare en undskyldning for at vise to smukke og ofte letpåklædte skuespillere på lærredet.

Hverken uhyggelig eller underholdende gyserfilm fremstår som en dårlig Stephen King-pastiche.

Uhyggen udebliver, og de mest elementære filmiske færdigheder svigter i et af årets gyselige lavpunkter i biografen.

Gerard Butler rammer bunden i karrieren med en action-thriller, der er håbløst dårligt eksekveret.

De animerede figurer er tilbage i en løs samling af dårlige sketches, der efterhånden bare er enormt irriterende.

Agatha Christie skal være woke for et ungt publikum i Kenneth Branaghs sentimentale og kedelige udgave af den belgiske mesterdetektiv Hercule Poirot.

Tredje film i After-serien er et makværk om to hæmningsløst egoistiske mennesker. Det er lige så ophidsende som at få kaffe og kage hos farmor.