Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Den elskede amerikanske pendant til Cirkeline bliver kvalt i filmatisering, der er dummere end, hvad man kan tillade sig at udsætte sine små poder for.

En baby kan hverken redde et falmet ægteskab eller fjerde ombæring af den fortærskede historie om eks-skurken Gru og hans minions.

Will Smith har totalt mistet sin charme, og uden den er de retningsløse platheder i fjerde film om Miamis hårdeste strømere svære at holde ud.

Vi lærer dårligt nok personernes navne at kende, før det er for sent i forudsigelig og imiterende gyserfilm, som aldrig burde have været i biografen.

Under overfladen i familiens swimmingpool lurer en hemmelighed, men den ægte forskrækkelse drukner i det uendelige hav af middelmådige gys.

Dakota Johnson kæmper heroisk med tåkrummende replikker, et planløst plot og den værste skurk i hele Marvels filmunivers, som sagesløse Tahar Rahim må lægge krop til.

Vi bliver ikke meget klogere på Bob Marley i tonedøv og alt for pæn film, der forsøger at score kassen på reggae-legendens kærlighedsbudskab.

Hovederne ruller i det splattede drama om det stockholmske blodbad, men instruktionen er rundt på gulvet i den meget lange film.

Warners DC Extended Universe bliver lagt i graven med en film, der er ufrivilligt komisk og føles længere end den forrige, selv om den er tyve minutter kortere.

Filmatisering af internetsensation er fyldt med gumpetunge klichéer og ender med at forråde sin egen bitterfeministiske holdning.

Norsk horrorkomedie har svært ved at ramme forbilledernes balance mellem nostalgisk julehygge og gyselig familieaction.

Sequel til den oprindelige Eksorcisten bringer Ellen Burstyn og Linda Blair tilbage, men gyset formår filmen ikke at genoplive.

Kenneth Branaghs store forbrydelse er, at han gør en af krimigenrens mest virtuose solister til en frikadelle i en svulstig opera.

Billederne er smukke, skuespillerne er smukke, og det er lige før, man kan se igennem fingre med, hvor røvsygt det hele er.

Helen Mirren spiller Israels jernkvinde Golda Meir med karisma, men instruktøren tackler det politisk betændte emne tandløst.

De romantiske komediers crema della crema mugner formålsløst i den italienske sol, hvor de seksuelle ordspil og enhver antydning af konflikt falder til jorden.