Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Med sort-hvid storbystemning og historien om en ubeslutsom dagdriver fremstår Oh Boy som en tysk pendant til Frances Ha – desværre uden samme skæve karisma eller sjove dialog.

Nick Cassavetes leverer let fordøjelig og uopfindsom underholdning i en chickflick, hvor Nikolaj Coster-Waldau leger førsteelsker for hele tre Hollywood-skønheder.

En amerikaner tager til regnskoven og indspiller 1000 timers jodlende pygmæmusik. Desværre kommer den usædvanlige historie til at fremstå snæversynet i Doxbio-dokumentaren Sange fra skoven.

Mikael Persbrandt er intenst velspillende i Pernille Fischer Christensens forudsigelige drama om en rockstjerne på deroute. Men Trine Dyrholm er helt fejlcastet.

Skurkene er de sjoveste i Rio 2, der er fyldt med flotte farver og jungleromantik. Men hvorfor en toer?

Børnene charmerer i påskens store danske børnefilm, men der er for få sving og svirp i filmens thriller-intrige til at holde interessen ved lige.

Kæresten stjæler scenen fra manden og myten YSL i en biopic, hvis glatpolerede look ikke yder den geniale, men også mentalt forstyrrede designer retfærdighed.

Slovensk instruktør går Before Sunrise i bedene med en film om to kvinder, der mødes tilfældigt i en lufthavn og forelsker sig. Men der er langt fra gebrokkent engelsk til romantisk ping-pong.

Per Fly viser sig som en håndværkssikker og ofte elegant fortæller i portrættet af den svenske jazz-dronning. Men manuskriptet skøjter på overfladen og indeholder en pinlig, historisk fejl.

George Clooneys stjernebesatte heltekvad drukner i halvplatte jokes og en lemfældig omgang med det autentiske forlæg.

Mark Wahlberg går Rambo i bedene i en teknisk imponerende actionfilm, der er kras realisme, men også slet skjult propaganda for krigsmaskinen.

Disneys løgnagtige trædreng vender hjem til Støvlelandet i Enzo D’Alòs Pinocchio. Toscana er mageløst tegnet, men historien fortælles kluntet og uden humor.

Den Oscar-spåede Matthew McConaugheys maniske metodespil i rollen som aids-ramt cowboy får anmelderens blyant til at knække.

Udluftning og udskiftning giver tiltrængt ny energi til Far til fire. Manuskriptet sopper dog stadig rundt i samme sikre lavvande.

Idris Elba slår Morgan Freeman af podiet som bedste film-Mandela nogensinde. Desværre sker det i et rodet og politisk korrekt melodrama.

Filmen om talentshow-succesen Paul Potts, der gik fra mobiltelefonsælger til operasanger, er opbyggelig og lovlig honningsød.