Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Matthew Vaughns gakkede action-komedie er lidt for afhængig af de spionklichéer, den selv gør tykt grin med.

I sin første film i et årti leverer mesteren Hayao Miyazaki ren filmmagi med historie om at have hjertet åbent og holde fast i fantasien.

Nicolas Cage balancerer ekvilibristisk mellem at være bloddryppende morder og verdens største taber i kulsort komedie om jagten på berømmelse.

En beskidt Pixies-sang bliver et gribende udtryk for håbløshed i animationsfilm, der i momenter kan måle sig med Pixar, når de er bedst.

Den langhårede collie stråler, når hun løbende trodser det sydtyrolske terræn, men tysk børnefilm lægger for meget på Lassies skuldre.

Guldpalmevinderen med absurd god Sandra Hüller i hovedrollen er en elegant blanding af hudløst ægteskabsdrama og nervepirrende krimigåde.

Norsk zombiegyser er bedst, når den bruger de dødes pludselige genkomst til at udforske de pårørendes sorgreaktioner.

Glæden i de ekvilibristiske shownumre clasher med de grueligt mange rædsler i musicalversionen af skelsættende roman.

Frankrigs Oscar-kandidat og alle tiders kulinariske kærlighedsfilm beviser, at glæde og lidenskab kan røre publikum lige så dybt som konfliktfyldt drama.

Hovederne ruller i det splattede drama om det stockholmske blodbad, men instruktionen er rundt på gulvet i den meget lange film.

Fablen om en kvinde med et spædbarns hjerne – forrygende spillet af Emma Stone – er et vidunderligt sprudlende og tankevækkende studie af, hvilke stakkels væsner vi mennesker egentlig er.

Musicalversion af teenagefilmbaskeren fra 2004 er trods gode sange en slap, uoriginal fortælling med masser af uforløst potentiale.

Ved at studere gerningsmændene i holocaust har Jonathan Glazer skabt et mesterværk af historiske dimensioner, som viser, hvad der sker, når vi giver slip på det menneskelige.

Instruktøren bag Sideways har skabt en virkelig morsom, rasende intelligent og uendeligt længselsfuld film om en ensom kostskolelærer i 70’erne.

Taika Waititis komedie om verdens dårligste fodboldhold er fyldt med slidte vittigheder og forældede kulturelle stereotyper.

Uroen lurer under facaden i Todd Haynes’ fængslende drama om et ægteskab, der leder tankerne hen på Woody Allens forhold til sin ekskærestes adoptivdatter.