Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Sarah Polleys nye film er en rørende personlig dokumentar, hvor hendes families store hemmelighed langsomt bliver afsløret.

Anden omgang af G.I. Joe forsøger med store, steroidefyldte armbevægelser at holde dampen oppe – uden held.

The Host baserer sig på en bog af Twilight-forfatter Stephenie Meyer og er endnu en omgang smålummer romantik for det hormonboblende teenagepublikum.

Shaky González' comeback om et bankrøveri i ældresegmentet har lige så meget smag som plejehjemskost for småtspisende.

Bradley Cooper og Ryan Gosling spiller hovedrollerne i en dristig film, der er poetisk som et oversavet motorcykelkarosseri og trist som en dreng, der ikke er blevet elsket.

Norsk dokumentar følger fire ungdomspolitikere før og under Utøya-tragedien og sætter ansigter på det demokratiske håb, Breivik forsøgte at slå ihjel.

Miyazaki junior når ikke Miyazaki seniors mytologiske højder, men fortæller om blomstrende kærlighed med et sensitivt blik.

Ny børnefilm stjæler med arme og luffer fra Find Nemo og er tilmed lidt småracistisk.

DreamWorks' nye film stikker behageligt dybere end de fleste af selskabets animationsfilm – og filmens start er forrygende hæsblæsende, skriver Jakob Stegelmann.

Tom Hoopers Oscar-nominerede version af Victor Hugos klassiker er fuldt af nøgent nærvær, mægtige mudderpøle og en spiselig version af kristendommen, udspillet for fulde barduner.

Intens macho-udstråling, truende subwooferstemme, tatoverede muskler og brystkasse som et køleskab. 66-årige Sylvester Stallone kan endnu!

Tom Tykwer og Wachowski'ernes nye film kan ses som storladent forfængelighedsprojekt, en født kultfilm eller tre timers prætentiøst bavl. Fascinerende, men langt fra vellykket.

James Francos bøvede plattenslager er en tynd erstatning for Judy Garlands Dorothy i fantasi- og regnbueløs version af Troldmanden fra Oz.

Dansescenerne i Maja Friis’ balletdokumentar er så smukke og dirrende, at man forstår, hvad dansen kan.

Gammel hund, gamle tricks: Arnold Schwarzeneggers action-comeback viser, at han er en anakronisme i Hollywood anno 2013.

I kanonen af skuespillere, der agerer med begrænset mobilitet, vil John Hawkes’ præstation i den varme The Sessions stå som en af de ypperste.