Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

En 60-årig stripklubværtinde finder kærligheden i billedskøn fransk film med en blændende amatør i hovedrollen.

Rørende, intelligent og hylende morsom: Nyskabende superheltefilm er en eksplosiv og fremragende blanding af det bedste fra Disney og Marvels animerede universer.

Oscar-nominerede Benedict Cumberbatch er brillant som plaget matematisk geni i en film, der nægter at svælge i offerfølelse, men undersøger frygten for ensomheden.

Bogforlægget strækker sig over flere tusind siders saftig teen-fantasy. Alligevel har filmen svært ved at tage sit eget, halvfærdige univers helt alvorligt.

Bradley Cooper leverer karrierens bedste præstation i Clint Eastwoods patriotiske heltekvad om Amerikas skarpeste skarpskytte.

Michael Keaton gør comeback i en af de bedste og mest filmiske teaterfilm nogensinde.

Man fornemmer en kunstnerisk splittelse mellem Susanne Bier og hendes manusforfatter i det snedigt drejede drama, der hæmmes af et plot-postulat af kamelstørrelse.

Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.

Kristen Stewart træder helt ud af Twilight-skyggen og ind i Guantanamo-basens skarpe lys med en film, hvor karakterstudiet overskygger systemkritikken.

Steve Carell er uhyggeligt god i sin første dramatiske og Oscar-værdige rolle som regent i brydersportens verden. Men Foxcatcher imponerer allermest som et helstøbt værk.

Den orange kat vrider sig noget så nuttet og livagtigt i 3D-anmiationen, men historien er banal, og figurerne savner sjove sidekicks i belgisk børnefilm.

Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.

Anders Morgenthaler anstrenger sig for at være original og kompromisløs, men I Am Here med Kim Basinger er noget rådvildt rod, der tager sig selv alt for alvorligt.

En samfundskritisk hudfletning af Putins korrupte og døddrukne Rusland? Det er slet ikke så akademisk, som det lyder – det er en arrig western af den bedste slags.

Mike Leigh er blevet blidere med årene. Han maler sit kunstnerportræt med flere og varmere farver end vanligt, og det klæder Timothy Spall i den uforglemmelige titelrolle.

Komedien, der har fået Nordkorea op i det røde felt og skræmt amerikanerne fra vid og sans, er vagt stødende idioti serveret med selvironisk charme.