Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Stephen Frears spidder den rådne cykelsports heltedyrkelse og hovedløse medløber-kultur, men afstår fra at finde en psykologisk forklaring på løgnhalsen Lance Armstrong.

Stalins uhyggelige deportationer berettes med et genialt greb, der fryser skuespillernes bevægelser og gør oplevelsen til en slags rejse gennem fotografier i 3D.

Til trods for en uforløst spøgelseshistorie har tyske Margarethe von Trotta lavet endnu et betagende, feministisk melodrama om tabte familieforhold og søgen efter kærlighed.

Der er noget goldt over Spielbergs imponerende rekonstruktion af koldkrigstiden, men historien er grundlæggende båret af det, man engang kaldte Hollywood-humanisme.

Jakob Ejersbos venner tager på sorgarbejdets safari i Christian Holten Bonke omsorgsfulde og rørende, men aldrig rørstrømske dokumentar om et savnet menneske.

Hvis ægteparret Jolie/Pitt er taget til den franske kyst for at finde kunstnerisk dybde, kommer de hjem med en lang sommers kedsomhed.

Dramatiseringen af historien om tv-journalistikkens ulastelige skonnert, 60 Minutes, der ”afslørede” George W. Bush’ militærtid, kommer ikke til bunds i den spegede sag.

Fjerde og sidste del af The Hunger Games er en tilfredsstillende afrunding på et af årtiets mest populære filmserier. Den er både dramatisk, overraskende og en smule frustrerende.

Den morderiske diktator Pinochet spøger i chilensk filmessay, der elegant balancerer mellem det smukke og det foruroligende.

Man leder efter verdenshistoriens fodspor i den ordløse, russiske kærlighedsfilm, der nærmest lader os dufte mulden helt ud i salen.

Tom Hardy kommer ikke langt i dobbeltrollen som tyranniserende tvillinger i autentisk gangsterdrama, der hverken er fugl eller fisk.

Sprudlende sprog kan ikke redde dilettantisk julefilm, der med velkendte figurer dog synes garanteret sund succes i landets biografer.

Ghita Nørby gnistrer i samspil med en ualmindeligt veloplagt Sven Wollter i bittersødt drama om at blive gamle sammen og hver for sig.

Ærkefransk trekantsdrama dissekerer mænd og kvinders trang til at blive bekræftet. Det er faktisk fornøjeligt, men hvorfor skal manden være sådan et hængehoved?

Kritikeren Roger Ebert udråbte Ramin Bahrani til Amerikas næste store instruktør. Nu indfrier han alle forventninger med et mesterligt værk, der spidsformulerer finanskrisen og dens konsekvenser for helt almindelige mennesker.

Aldrig har der været så mange skurke, aldrig har Bond-baben været så hverdagsagtigt rund, og aldrig har Bond været så menneskelig. Spørgsmålet er, om fans vil acceptere borgerliggørelsen.