Kald mig far

Hvad hvis din bedste ven blev kæreste med din mor?

Det er spørgsmålet, som komedieserien Kald mig far sætter sig for at besvare med en blanding af overdreven komik og undertrykte følelser.

Vennerne Emil og Victor driver sammen cateringfirmaet Klimad, hvor de cykler rundt og laver sund mad til arrangementer i et solbeskinnet København. Mod slutningen af første afsnit får Emil dog at vide, at hans mor Helle har dannet par med Victor det sidste halve års tid.

Det ville nok få de fleste til at flippe ud. Men Emil er en så rummelig fyr, at han sagtens kan gøre plads i sit hjerte til kærligheden mellem to af hans nærmeste. Det siger han i hvert fald, men samtidig begynder han at få pludselige anfald af voldsomt næseblod, der sender ham til udredning hos en særegen læge.

Emil spilles af Alex Høgh Andersen, der blev en verdensstjerne med rollen som brutal viking i den britiske hitserie Vikings.

Selv om åbningsscenen i Kald mig far viser Emil med blod i hele ansigtet, leverer serien en helt ny, men stadig troværdig side af den unge skuespiller. Han skildrer en lige dele evigt god og underkuet fyr – en dørmåtte så politisk korrekt, at han i sin fritid svømmer rundt i havnen og samler andre folks skrald op.

Her møder han kokkekollegaen Siv, som er langt mere tiltalende end kæresten Carla, der er flyttet ind hos Emil, fordi hun ikke har styr på noget i sit uambitiøse liv.

I det hele taget er Emil omringet af mennesker, der træder på ham. Helle, der gestaltes af Ellen Hillingsø som en midaldrende teenager, er kærlig, men temmelig blind for, hvad hun udsætter sin søn for. Endnu værre er Roberta Hilarius Reichardts Carla, der som uduelig ansat melder kærestens cateringfirma til sin fagforening og giver sine veninder ret i, at Emil muligvis udsætter hende for gaslighting.

Endelig er Magnus Haugaard – der sammen med bedstevennen Alex Høgh Andersen har fået idéen til serien – herligt afskyelig som Victor. Han holder ikke tilbage med kritikken af Emil, mens han gør vennens liv til et helvede.

Haugaard har vist sit komiske talent over for Emma Sehested Høeg i den morsomme parforholdsserie Skyld, hvor de bidende stikpiller fyger mellem et kærestepar.

Samme rappe replikveksling giver liv til Kald mig far, der langt hen ad vejen er en charmerende knaldperle med morsomme indslag, som når makkerparret serverer ved en meditationsseance for forældre og nyfødte.

Det bliver mere og mere absurd, hvad Emil skal finde sig i, men sammen med den forhøjede realisme forsvinder også noget af humoren. Serien driver langsomt, men sikkert mod et forudsigeligt opgør, men alligevel formår den at overraske på en måde, der er mere kynisk end tilfredsstillende.

Formatet med seks korte afsnit betyder, at Kald mig far i spilletid er at sammenligne med en halvlang film.

Manuskriptforfatter Søren Felbo arbejder med dramaturgiske buer og lader ofte en cliffhanger bære naturligt videre til næste afsnit, mens instruktør Christian Dyekjær med sin rolige iscenesættelse lader skuespillerne tage fokus.

Man kommer dog til at savne nogle lidt større armbevægelser og ambitioner.

Andre aktuelle danske serier med humoristisk anstrøg – som DR-titlerne Orkestret og Bag enhver mand – bruger deres miljøer til at udforske emner som magt og forholdet mellem kønnene. Til sammenligning er der ikke meget på spil i Kald mig far, der efterhånden som serien skrider frem, taber det ellers interessante portræt af en nedbrudt ung mand på gulvet.

For at blive i seriens madunivers er Kald mig far en let og ofte smagfuld anretning. Men den antiklimatiske afslutning efterlader en bitter eftersmag, som får de foregående lækkerier til at fremstå knap så appetitlige.