Justin Bieber: Seasons

2020 kan blive et stort år for popstjernen Justin Bieber.

I starten af januar udkom hans første solosingle i fire år med titlen Yummy, et nyt album er på vej, og dokumentarserien Justin Bieber: Seasons har netop fået premiere på YouTubes streamingtjeneste.

I seriens første afsnit sidder Bieber iført en oversize hættetrøje fra sit eget dyre designermærke Drew. Han er blevet mager og ser træt ud. Slidt.

En journalist beder ham redegøre for de sidste fire år af sit turbulente liv, siden han udgav albummet Purpose i slutningen af 2015 og måtte droppe halvdelen af sin verdensturné grundet udmattelse og psykiske problemer.

På Instagram skrev han for et par måneder siden et langt og ærligt opslag, som handler om de problemer med stoffer, angst og depression, han har oplevet gennem tyverne.

Men intet af det er med i Seasons, som ellers bliver solgt på, at serien fortæller den sande historie. Vi oplever kun Justin Biebers ærlighed og sårbarhed i glimt. Som da han tager sin kone, supermodellen Hailey Bieber, med tilbage til sit barndomshjem i den canadiske by Stratford.

”Jeg skammede mig over, hvor fattige vi var,” siger han og kigger ind af vinduet i sin gamle lejlighed med en blanding af væmmelse og længsel.

Manageren Scooter Braun bliver også interviewet og bruger – ligesom alle andre omkring Justin Bieber – tiden på at overbevise publikum om to ting. For det første er Justin Bieber et geni med et fuldkomment umiddelbart talent, intet ved ham er fabrikeret, alt kommer fra ham selv. Og for det andet har Justin Bieber det godt, faktisk bedre end nogensinde.

Begge dele virker som en løgn.

Man kunne have lavet en interessant dokumentarserie, hvor vi for alvor havde fået indblik ind i den groteske virkelighed, Bieber befinder sig i. Eller om, hvad det vil sige at vokse op som barnestjerne og have tjent millioner i en alder af 25, men ikke kunne gå nogen steder uden at blive overfaldet af sultne paparazzier. Om ensomheden, isolationen, løgnene og fremmedgørelsen. Eller om det enorme forventningspres, popstjerner konstant lider under.

Somme tider fanger det berygtede paparazzi-bureau TMZ nogle glimt af Justin Bieber, hvor han tror, han er alene. Optagelserne ligger på YouTube og er tilgængelige for alle og enhver.

Der er en video, hvor han sidder i sin bil og stirrer tomt ud i luften. Pludselig begynder han at ryste ukontrollabelt. Han kan ikke holde op. Han lukker øjnene og forsvinder væk.

En anden video viser Bieber og en veninde i et af Hollywoods slumkvarterer. De ser begge blege, trætte og magre ud. De bevæger sig langsomt som zombier, sløve og ugidelige, men alligevel på jagt efter et eller andet. En fyr får øje på dem og råber: ”Hvad laver du her, Justin? I den her ende af Hollywood.” Justin og veninden giver sig til at løbe som to skræmte børn.

Spekulationerne går på, at de leder efter stoffer.

Et fotografi viser Justin grædende på en bænk med sin kone Hailey Bieber, som trøstende knuger ham ind til sig.

Jeg advokerer ikke for, at Justin Bieber er forpligtet til at tale om dette i den nye dokumentarserie. Han har om nogen ret til et privatliv. Men når han selv rækker ud på Instagram, hvor han deler intime detaljer om stofmisbrug, giftige relationer til andre mennesker og selvmordstanker, tyder noget på, at han er parat til at være ærlig.

Er det ikke en hån mod ham, hvis de grimme og ubehagelige episoder, som udgør en lige så stor del af hans tilværelse, bliver fortiet?

I de første fire, tandløse afsnit af Seasons kommer vi ikke for alvor ind på livet af Justin Bieber. Serien føles som let gennemskuelig promovering, der primært har til formål at skabe opmærksomhed om Biebers nye pladeudgivelse.

Det handler om penge.