Hold the Dark

I det nordlige Alaska forsvinder en lille dreng, og hans mor Medora Slone (Riley Keough) tilkalder forfatteren og ulve-eksperten Russell Core (Jeffrey Wright). 

Hun tror, at drengen er blevet taget af ulve ligesom en række andre børn i landsbyen, og hun beder Core finde drengen. Død eller levende. Penge har hun ingen af, men Core påtager sig opgaven alligevel. Vi fornemmer, at han er så fremmed i sin egen familie, at han lige så godt kan hjælpe Medora. 

Imens er Medoras mand, Vernon (Alexander Skarsgård), udstationeret som soldat i Irak. Han bliver såret og sendes hjem. Core gør en gruopvækkende opdagelse, og kort efter Vernons hjemkomst eskalerer volden pludseligt i det lille, isolerede samfund. 

Jeremy Saulniers verden er brutal, farlig og uforudsigelig. Det var den også i hans to forrige film, Blue Ruin og Green Room. To intense lavbudget-thrillers, der etablerede ham som en af de mest spændende nye amerikanske genreinstruktører. 

Blue Ruin er en thriller om en klodset hævner, der konstant træffer forkerte og uheldige valg. Green Room er en liv-og-død-neglebider om et punkband, der belejres af en bande morderiske nazi-skinheads. 

Begge er fortalt med nådesløs genreøkonomi og eksplosioner af vold. Og de er befolket af personer, der opfører sig som almindelige mennesker – hvilket er mere originalt og usædvanligt, end det måske lyder. 

Saulniers blanding af realisme og genre er også tydelig i Hold the Dark. 

På overfladen er det en heftig og actionfyldt film, som blandt andet byder på en fuldstændigt vanvittig ildkamp. Men filmen har en slentrende stil, der giver et både virkelighedstro og sært surrealistisk skær til brutaliteten. 

Saulnier fanger den blanding af lammende angst og snublende død, som vel må være essensen af at være i krig – eller i et land med mange skydevåben! Volden er uglamourøs, pludselig og hård. For Saulnier betyder hvert dødsfald noget, og dét mærker man. 

Historien er uforudsigelig med chokerende twists, og action-scenerne er kontante. Men samtidig er det en langsom, melankolsk film. Det er en film om mørket, som også titlen antyder. Den handler både om det fysiske mørke i Alaska, hvor hovedpersonen Core desorienteret tror, at det er midnat, selv om det er eftermiddag. Og den handler om mørket i karaktererne. 

Der er noget søvngængeragtigt, nærmest depressivt over både Core og Medora. Det virker, som om de begge bærer på en sorg – hun over sin forsvundne søn, han over sin splittede familie. De er tavse, indelukkede, uudgrundelige. 

Det samme er Vernon. 

Første gang vi møder ham, er han i kamp i Irak, men han virker mærkeligt ligeglad. Både da han skyder et fjendtligt køretøj i brand og i en efterfølgende, chokerende scene, hvor han opdager en anden amerikansk soldat i færd med at voldtage en ung irakisk pige. Han handler resolut, men også køligt.

Da han kommer hjem fra den blændende ørkensol med et skudsår i halsen, er det mørket, han har med sig. 

Jeremy Saulnier har instrueret to afsnit af den kommende tredje sæson af True Detective. Den Netflix-finansierede Hold the Dark er hans fjerde spillefilm. Det er stadig hans ven (og faste skuespiller) Macon Blair, der har skrevet manuskriptet. 

Og selv om filmen er meget dyrere og langt mere kompliceret, end hvad Saulnier hidtil har prøvet kræfter med, så føjer den sig fint til hans tidligere stramme og originale thrillers. 

Helt så personlig som Blue Ruin og Green Room føles filmen ikke. Måske fordi den er baseret på et romanforlæg. Men Saulnier er stadig en original stemme i amerikansk genrefilm.