Biografanmeldelse
10. dec. 2019
High Life
Astronauterne Willow (Jessie Ross) og Monte (Robert Pattinson) er som straffefanger på mission i rummet, hvor en videnskabskvinde eksperimenter med menneskehedens forplantning. Foto | Martin Menke

High Life

I sin første engelsksprogede film udforsker franske Claire Denis pervers seksualitet og det ydre rum gennem øjnene på Robert Pattinson som ensom astronaut.

Af Leslie Felperin

Frankrigs herskende grande dame du cinéma, Claire Denis, nægter helt som forventet at holde sig på dydens smalle sti i High Life, hendes første film på engelsk.

Selv om hun har castet stjernerne Robert Pattinson og Juliette Binoche som modvillige astronauter på vej mod et sort hul, har hendes sære og betagende sci-fi-film stadig budget nok til at levere nogle udmærkede special effects og et klaustrofobisk set, der kaster et blik tilbage til fortidens rumfilm med retro-teknik og polstrede vægge.

At hun har skiftet sprog, betyder dog ikke, at Denis på nogen måde er gået mainstream-vejen.

High Life er et stringent, uberegneligt værk, der umiskendeligt stammer fra samme kunstneriske temperament som Beau travail og Trouble Every Day. Hun kredser her om de samme tematikker: halvfortrængt vold og pervers seksualitet.

I rollen som Monte leverer Robert Pattinson endnu en af sine tilbagetrukne enspændere, ikke helt ulig hans karakter i The Lighthouse.

Monte er tvunget til at rejse i det kasselignende rumskib, som næsten udelukkende er bemandet med straffefanger af begge køn. Og mens resten af besætningen enten finder en partner eller nyder godt af skibets såkaldte ”Fuckbox”, et rum fyldt med onani-redskaber, holder han sig for sig selv.

Det frustrerer Dr. Dibs, Juliette Binoches gale videnskabskvinde, som er fast besluttet på at bruge mændenes sæd til at gøre alle skibets kvinder gravide, koste hvad det vil. Undervejs munder konflikten ud i eksplosiv vold og endelig fødslen af en baby, som Monte får ansvar for.

Hvor tosset billederne og historien end er, bliver filmens døsige tempo et problem for indlevelsen, også selv om den frodige musik af Stuart Staples og Yorick Le Saux’ drømmende billeder beriger High Life med en rig tekstur og øjeblikke af uventet skønhed.

Titel:
High Life

Land:
England, Frankrig, Tyskland, Polen

År:
2018

Instruktør:
Claire Denis

Manuskript:
Claire Denis, Jean-Pol Fargeau

Medvirkende:
Robert Pattinson, Juliette Binoche, André Benjamin, Mia Goth

Spilletid:
113 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
12. december i Cinemateket

Relevante artikler

Biografanmeldelse
13. nov. 2019
The Lighthouse

The Lighthouse

Biografanmeldelse
23. sep. 2014
Svinene

Svinene

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
24. juli 2025
All We Imagine as Light

All We Imagine as Light

Biografanmeldelse
09. sep. 2024
Kun os to

Kun os to

Biografanmeldelse
05. dec. 2023
Sparta

Sparta

Biografanmeldelse
10. juli 2023
Bror og søster

Bror og søster

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere