Biografanmeldelse
25. feb. 2014
Hende
Joaquin Phoenix er en ofte undervurderet skuespiller, og hans præstation som ensom drømmer i Hende er fuldt på højde med hans kraftudladning i The Master. Foto | Hoyte Van Hoytema

Hende

Spike Jonzes futuristiske dreng-møder-robot-fortælling handler om skrøbeligheden i menneskelige relationer. Og så er det måske hans bedste film til dato.

Af Leslie Felperin

På internettet kan man allerede finde adskillige begejstrede parodier på Spike Jonzes nær-fremtidsfilm Hende, hvor en genert, følelsesmæssigt såret mand forelsker sig i sit intelligente operativsystems kvindelige stemme.

Flere parodier bytter om på hovedfigurernes køn. Én af dem bruger klip fra den originale trailer, men skifter Scarlett Johanssons stemme ud med replikstykker fra den nu afdøde Philip Seymour Hoffmans fantastiske karriere, inklusive den frække telefonstønnerdialog fra Todd Solondz’ Happiness.

Hvis det er sandt, at parodier er den højeste form for ros, er der ingen tvivl om, at folk virkelig, virkeliggodt kan lide Hende. Der er ikke nær så mange jokes om 12 Years a Slave eller The Wolf of Wall Street derude.

Det er ikke så overraskende, for filmen vækker dyb genklang i én, måske fordi vi alle sammen kan forstå grundpræmissen i en tid, hvor vores forhold til hinanden mere end nogensinde går gennem teknologi.

Grundlæggende er Hende en helt almindelig dreng-møder-pige-kærlighedshistorie, men med et futuristisk twist. Theodore Twombly (Joaquin Phoenix) lever af at skrive andres breve, fra takkekort til kærlighedserklæringer.

Han er for nylig blevet forladt af sin kone (Rooney Mara i en lille, men opsigtsvækkende rolle), og han er stadig for skrøbelig og såret til at indgå i nogen form for forhold, der er mere kompliceret end telefonsex med fremmede.

En dag beslutter Theodore at opgradere sin computer til det seneste operativsystem, OS1, som er hyperintelligent, og ekstremt tilpasningsdygtigt. OS1 giver sig selv navnet Samantha (Scarlett Johansson lægger stemme til), og ved at scanne alle Theodores e-mails, kalendere og filer – som en stalker med tilladelse til at snage – lærer hun Theodore bedre at kende end nogen, han nogensinde har kendt.

Og endnu vigtigere: Hendes eneste mål i livet er at foregribe alle hans ønsker (selv de seksuelle, som man ser i en af filmens mest omtalte og sært ømme scener). Hun er som den perfekte postordre-brud og tilmed med en hæs, sexet stemme.

Som det meste andet mesterlige science fiction foregår Hende blot få år fremme i tiden, hvilket betyder, at Jonze kun har lavet mindre afvigelser i tidsbilledet fra det, vi kender. Tag bare Theodores højtaljede bukser, som ser åndssvage ud i dag, men sikkert godt kunne blive cool om et par år (faktisk kan mode-avantgardister allerede købe bukser direkte baseret på Hende).

På samme måde er miljøet, som historien udfolder sig i, et fuldstændigt genkendeligt Los Angeles, men med små stykker af Shanghai transplanteret ind via ferm CGI for at vise, hvordan byen skyder mere og mere i vejret.K.K. Barrets detaljerige produktionsdesign er en ren masterclass i sin kombination af futuristisk vision, upåklagelig stilsans og en symbolsk farvepalet med rig brug af orange, signaturfarven for operativsystemet Samantha.

Men selv uden de æstetiske og filmiske bedrifter er Hende en særdeles stemningsfuld kærlighedshistorie, der skærer lige ind til benet af, hvad kærlighed er for en størrelse.

Jonze og den ofte undervurderede Phoenix, hvis arbejde i Hende er fuldt på højde med hans frygtindgydende præstation i The Master, formår at få os til at glemme, at præmissen jo egentlig er bizar. I stedet bliver vi tryllebundet af historiens følelsesmæssige dybde.

Det blev man også af Jonzes andre film, Being John Malkovich, Orkidé-tyven og Where the Wild Things Are – alle værker, der er funderet i fantasy eller sci-fi, men handler om ensomhed og skrøbeligheden i menneskelige relationer.

Tunge emner forvaltet med en usædvanligt let og elegant hånd. Spike Jonze er en af de mest opfindsomme og begavede instruktører i sin generation – og Hende kunne meget vel være hans bedste film hidtil.

Land:
USA

År:
2013

Instruktør:
Spike Jonze

Manuskript:
Spike Jonze

Medvirkende:
Joaquin Phoenix, Scarlett Johansson, Amy Adams

Spilletid:
126 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Premiere:
27. februar

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
24. juli 2025
All We Imagine as Light

All We Imagine as Light

Biografanmeldelse
09. sep. 2024
Kun os to

Kun os to

Biografanmeldelse
05. dec. 2023
Sparta

Sparta

Biografanmeldelse
10. juli 2023
Bror og søster

Bror og søster

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten