Biografanmeldelse
16. maj 2023
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Jim Broadbent spiller Harold, der med en pilgrimsfærd soner sine ægteskabelige fejltagelser, mens Penelope Wilton som flegmatisk hustru fjernvarmer husbonden undervejs.

Foto | David Gennard

Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Både følelser og humor bliver undertrykt i britisk bestseller-filmatisering, der er noget så sjældent som en religiøs feelgood-film.

Af Bo Tao Michaëlis

Pensionist-ægteparret Harold og Maureen Fry lever stille og roligt med deres daglige vaner på en søvnig villavej i Sydengland.

Men så får Harold et brev.

En tidligere kollega er kommet på hospice med terminal kræft. Sporenstregs skriver Harold et brev til hende, selv om konen synes, han kan nøjes med en e-mail.

Harold går ud for at poste brevet.

Men et tilfældigt møde med en ung tankpasser, hvis tante også er kræftsyg, får ham til at ændre kurs. Helt uden forvarsel og iklædt vindjakke og sejlersko begynder han at gå op til den dødssyge kvinde 800 kilometer nordpå.

Og han vil gøre det konsekvent til fods, mens han messer, at hun ikke må dø.

Den britiske forfatter Rachel Joyces debutroman Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd blev i 2012 en øjeblikkelig bestseller og indstillet til Man Booker-prisen samt oversat til dansk. Hun har selv skrevet manuskriptet til filmatiseringen af sit eventyr på fodrejse.

Harold vandrer op igennem Storbritannien, mens han genser sit tidligere liv i fragmentariske flashbacks. Imens går konen derhjemme og hører sporadisk fra ham via post, telefon og medier.

Hun ved ikke, om hun er købt eller solgt.

Undervejs er der scener fra et frigidt og farveløst ægteskab, som vi kender det fra mange engelske livsstilsfilm. Noget gik galt på vejen til sølvbrylluppet, for inden for murene er de eneste flammer at finde i parrets kamin.

Samtidig ved vi jo, at englændere aldrig har været særligt åbenmundede med hensyn til følelser og det, som ligner.

Mens Harold går og går, forstår vi langsomt årsagen til hans forunderlige færden. Han møder forskellige mennesker, hvoraf de fleste faktisk er hjælpsomme samfundsborgere. En enkelt er sågar en barmhjertelig samaritaner.

Harold får også en herreløs hund. Og følgesvende fra nær og fjern. Det gør hans personlige fodrejse til en veritabel pilgrimsfærd – også i pressen.

Bag filmens lidt socialrealistiske signalement af et kriseramt England er her tale om noget så sjældent som en religiøs feelgood-film. Med en mirakuløs og manifest kristen klangbund. Efterhånden som filmen nærmer sig klimaks, og Harold nærmer sig hospicet, stiger antallet af sørgende strygere på lydsiden.

Lyset over det smukke England bliver til et himmelsk skær og lyset i et stykke simili til guddommelige gløder.

Hettie Macdonald står for instruktionen, der er lydefri, men også ret ligegyldig.

Jim Broadbent er fyldestgørende som vandrende Harold, der med gråd og tænders gnidsel soner for sine ægteskabelige fejltagelser.

Penelope Wilton, som vi fra Downton Abbey kender som en skuespiller med sort bælte i britiske bekymringer, er den flegmatiske hustru, der fjernvarmer husbonden undervejs og siden indser fodrejsens nødvendighed.

Andre skuespillere er lige så gode som skæbner ved vejen. Til gengæld er der ikke meget af den altid vederkvægende britiske humor.

Filmen bliver desværre aldrig rigtigt vedkommende, fordi den glemmer historiens kerne. Nemlig parrets fortabte søn, der er familiens iboende traume og sjælesorg.

Det skyldes nok, at bogens forfatter også har skrevet filmens manuskript. Derfor har instruktøren ikke kunnet, turdet eller måttet skære ind til det tematiske ben om to menneskers sorgarbejde og soning.

Ofte bliver romaners sidehistorie på film enten energisk ekspliciteret eller skåret væk. Rachel Joyce har beholdt handlingens sidespring om ungdomsnarkomani og udlændinges dårlige kår, men de er kun sporadisk nødvendige for helheden.

Hun tager åbenbart ikke højde for, at en spillefilm har anderledes episke spilleregler end litterære tekster. Så Harolds pilgrimsfærd ender mere småkedelig end usandsynlig.

Titel:
Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Originaltitel:
The Unlikely Pilgrimage of Harold Fry

Land:
England

År:
2023

Instruktør:
Hettie Macdonald

Manuskript:
Rachel Joyce

Medvirkende:
Jim Broadbent, Penelope Wilton, Earl Cave

Spilletid:
110 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
17. maj

Relevante artikler

Serieanmeldelse
11. maj 2020
Normale mennesker

Normale mennesker

Fra samme skribent

Dvd-anmeldelse
25. juli 2026
The Return

The Return

Boganmeldelse
22. juli 2026
Amira

Amira

Biografanmeldelse
16. juli 2026
The Odyssey

The Odyssey

Serieanmeldelse
07. juli 2026
Hundene

Hundene

Nyhed
28. juli 2026
Alle vil se den trojanske giraf

Alle vil se den trojanske giraf

Christopher Nolans filmatisering af et over flere tusind år gammelt digt har vist sig som en overraskende provokation, der tilsyneladende omsætter debatten til billetsalg.

Nyhed
27. juli 2026
Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

venedig 2026
23. juli 2026
Hollywood vender Venedig ryggen

Hollywood vender Venedig ryggen

The Return
Dvd-anmeldelse
25. juli 2026

The Return

Aisha Can’t Fly Away
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Aisha Can’t Fly Away

Mārama
festivalanmeldelse
24. juli 2026

Mārama

Amira
Boganmeldelse
22. juli 2026

Amira

Mest læste

Alle vil se den trojanske giraf
Nyhed
28. juli 2026

Alle vil se den trojanske giraf

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie
Nyhed
27. juli 2026

Ironisk Netflix-trend ender i tragedie

”Christopher Nolan ville være rasende”
Nyhed
15. juli 2026

”Christopher Nolan ville være rasende”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro