Halt and Catch Fire – sæson 3

Der er karaokesang og fest, da software-udvikleren Mutiny fejrer deres 100.000 brugere og nye mainframe.

Sådan starter tredje sæson af Halt and Catch Fire. I forrige sæson besluttede alle hovedpersonerne efter en abort, en hjerneskade og flere ødelagte forhold at flytte til Californien og starte på en frisk. Året er nu 1986, og Mutiny har fået fast kontor i San Francisco.

På trods af sin hjerneskade er ingeniøren Gordon (Scoot McNairy) blevet fast inventar i selskabet og får, som han plejer, alt det tekniske til at spille, mens de andre forsøger at sælge varen.

Power-pigen Cameron (Mackenzie Davis) og Gordons kone Donna (Kerry Bishé) fungerer stadig som passionerede ledere af Mutiny og prøver med stor intensitet at sælge deres nye idé: software til online-handler.

Det viser sig at være lettere sagt end gjort, da de fleste relevante investorer er sexistiske mænd, som ikke tager unge kvinder seriøst. Oven i hatten får kvinderne nys om, at et andet firma har fået samme idé og endda er mange skridt foran i udviklingen af softwaren.

Bedre går det for den altid uberegnelige Joe MacMillan (Lee Pace), som er blevet chef for en gigantisk virksomhed, der laver anti-virus-software på baggrund af en idé, som Joe stjal fra Gordon i forrige sæson.

Det er Gordon virkelig sur over, og spørgsmålet er, hvor længe han vil finde sig i at være nederst i hierarkiet. Det smager en smule af gammel vin på nye flasker, men det er lige så spændende at følge disse elskværdige personer, som det plejer at være.

Serieskaberne er dygtige til at lave en stemning, der konstant hentyder til, at noget spændende i fremtiden enten venter eller truer. Og computer-udviklingstemaet understreger stadig fint, at personerne kun har set toppen af isbjerget, når det kommer til den teknologiske udvikling, serien kredser om.

Vi ved som seere, at der er endnu større ting i vente, og det skaber en særlig form for suspense.

Joe MacMillan er efterhånden blevet en ren og skær skurk og ligner mere og mere en kopi af Steve Jobs. Han kaster om sig med sleske blikke og udspekulerede træk, som man er spændt på at se, hvor vil føre hen.

Cameron og Donna er hårdhudede som aldrig før, og man ønsker, at det går godt for både dem, den stakkels Gordon og den elskværdige John Bosworth, som stadig bliver spillet med stor charme af Toby Huss.

Serien ser stadig godt ud og bruger effektivt zoom og listende kamerakørsler til at skabe den spænding, som serien er kendt for.

Samtidig fungerer musikken i serien som en fremragende drivfaktor, der effektivt understreger situationer, hvor en person får en åbenbaring, eller hvor nogen måske er ude på noget lumsk.

Halt and Catch Fire er nok ikke for alle, fordi den fortæller en historie, som minder om mange andre vi-starter-et-firma-og-prøver-at-nå-til-tops-historier.

Men hvis man til gengæld var vild med David Finchers The Social Network, kan lide digital 80’er-nostalgi og synes Danny Boyles Steve Jobs var okay, er der ingen vej uden om Halt and Catch Fire – heller ikke tredje sæson.