Halston

Historien begynder midt i Manhattan. Det vrimler med mennesker neden for skyskraberen kaldet Det Olympiske Tårn.

I tårnet troner modekongen Halston. En succesfuld modedesigner, der siden sin ombruste barndom i Iowa nu er celebrity i 1980’ernes New York.

Højt at flyve, dybt at falde, som man siger. Kongen er ikke i sit tårn. ”Hvad skete der med ham?” spørger en nyhedsoplæser, der pirrer nysgerrigheden.

Og så er der jazz. Tiden bliver skruet yderligere tyve år tilbage.

Med sort-hvide billeder fra 60’erne med jakkesæt, kjoler og ungdomsoprør. De tidstypiske billeder går rent ind, og ind på banen kommer Halston, hvis fulde navn er Roy Halston Frowick.

Vi ser optagelser fra tidens tv. Fra talkshows, fester og modeshows. Han er sjov, køn og kæk. Introducerer frækt undertøj på live-tv. Er fandens populær. Og venner med Andy Warhol, Bianca Jagger og Liza Minnelli.

Filmstjerner som Minelli og Joel Schumacher er blandt de mange interviewede, som også indbefatter chefer og designere. Med et utal af arkivoptagelser har instruktør Frédéric Tcheng – anerkendt for modefilmen Dior and I – skabt et traditionelt, velresearchet og detaljerigt værk, der runder hele designerens liv siden barndommen.

Noget corny har instruktøren ladet en modeblogger spille en fiktiv sekretær, der går på opdagelse i Halstons videobånd.

Men det er undskyldt og i det mindste startskuddet til portrættet.

Halston blev berømt for at designe Jackie Kennedys berømte pillbox-hat. Han kunne skabe minimalistiske kjoler med bare et stykke stof, får vi fortalt af tidligere modeller, der siden blev kendt som The Halstonettes.

Halston bliver rettelig skrevet ind i en kulturhistorisk kontekst med ungdomsoprør og progressive tanker. Han var homoseksuel, brød med familien, blev kæreste med Warhol-assistenten Victor Hugo, arbejdede i døgndrift, fik succes i Paris og tog sig ud i New Yorker-jetsettet.

Med kjoler solgt i 70’erne til 200 dollars stykket, med coke-fester på Studio 54 og bekendte som Sly & The Family Stone, Truman Capote og Bianca Jagger, levede han den nærmest forbudte drøm om at tjene kassen på pynt og mænge sig med kendisser.

Og selv den livsførelse kan have sin berettigelse.

Mode bliver sjældent beskyldt for at flytte verdenen, men i det mindste dokumenterer optagelserne, at der i modeverdenen var plads til både sorte og homoseksuelle, før andre tog minoriteterne til sig.

Halstons løsslupne tøj var med til at skabe et mere åbent livssyn.

Og så er det heller ikke vildere, hvad Halston tilsyneladende har rykket i det amerikanske samfund. Men fortællingen er stærk, og til sidst troede Halston, at han var kejser. Men han endte uden klæder.

For hvor første halvdel af filmen bygger Halston op, river anden halvdel ham ned. Yuppie-tiden afløser hippie-tiden. Wall Street tager magten.

Halston indgår et samarbejde med en lavpriskæde for at styrke forretningen. Og selv om han med det træk bliver udråbt til pioner ved at tilbyde eksklusivitet til masserne, bliver det begyndelsen til enden. Han har solgt rettighederne til sit navn, mister gradvist magten i eget firma og forfalder til kokain.

”Det var ikke personligt,” fortæller Carl Epstein, en af direktørerne, som fældede Roy Halston Frowick.

Man savner, at filmen tager skridtet videre i forhold til, hvad der sker, når livsværket bliver taget fra skaberen. Halston bliver nedbrudt og dør i 1990 af sygdom, men hvad med produktet? Mister et brand sin kvalitet, når endeløse kapitalfonde og koncerner opkøber rettighederne?

Vi bliver ikke klogere på, hvor brandet Halstons har bevæget sig hen i dag. Til gengæld får vi en eksklusiv indsigt i en branche fuld af eskapader. Med en tragisk ende.