Streaminganmeldelse
27. dec. 2018
Hal
Hal Ashby ramte tidsånden i 1970’ernes USA med en række vidt forskellige film, der på hver sin måde er præcise skildringer af det farverige samfund. Foto | Saboteur Media

Hal

Portrætfilm graver en af New Hollywood-generationens mest skæve instruktører, Hal Ashby, frem af glemslen og giver én lyst til at se eller gense mesterværker som Harold og Maude og Velkommen, Mr. Chance.

Af Brian Petersen

Filmhistorien har budt på to giganter ved navn Hal. Den fiktive kunstige intelligens i Rumrejsen år 2001 HAL 9000, som skuespilleren Douglas Rains lagde stemme til, og så den amerikanske filminstruktør Hal Ashby.

Ashby tilhørte New Hollywood-generationen af sex, drugs and rock ’n’ roll-instruktører, som prægede USA fra sen-60’erne til de tidlige 80’ere. Men til forskel fra kollegerne Scorsese, Spielberg, Polanski og Coppola er han mere eller mindre gået i glemmebogen.

Det rådes der bod på med portrætfilmen Hal, hvortil det er lykkedes Amy Scott at få nogle af Ashbys nøglemedarbejdere til at fortælle om deres samarbejde med hovedpersonen – blandt andre manuskriptforfatteren Robert Towne, klipperen Robert C. Jones og fotografen Haskel Wexler.

Desuden medvirker instruktøren Norman Jewison, der var en nær ven af Ashby. Herom vidner breve til Jewison, hvor Ashby indleder med ”dearest dearheart Norman” og afslutter med ”Eighteen loads of super double dynamite love, Hal.”

Ashby var oprindelig filmklipper og klippede Jewisons humanistiske racedrama In the Heat of The Night, som han vandt en Oscar for. I stedet for at takke nogen benyttede Ashby karakteristisk nok sin takketale til at sige, at han håbede, alle ville bruge deres talent og kreativitet til at arbejde for fred og kærlighed.

Ashbys datter Leigh MacManus og flere ekskoner kan omvendt berette, at Ashby ikke var nogen god far eller ægtemand. Han blev gift og skilt fem gange, inden hans karriere tog fart.

Da han blev instruktør, giftede han sig med sit arbejde. Debutfilmen The Landlord overtog han fra Jewison, og han foretrak at klippe sine film i marihuana-tåger hjemme i privaten.

”The film will tell you what to do,” siger han i en lydbid.

Jack Nicholson kaldte ham ”en af alle tiders bedste ikke-instruktører”, fordi Ashby gav skuespillere lov til at gå ud over manuskriptet. Som klipper vidste han, at film også kan skrives i klippebordet og frem for alt, hvornår der er materiale nok til en scene.

Han kæmpede for total kunstnerisk frihed og havde det vanskeligt med autoriteter, navnlig filmproducenter i jakkesæt. Det indtryk formidles klart i lydstumper af interviews og foredrag, som er godt fundet af Amy Scott.

Det gik godt i 1970’erne. Han skildrede forskellige amerikanske miljøer og fangede tidsånden i værker som kærlighedskomedien Harold og Maude, roadmovien Den hårde straf, sædekomedien Shampoo, Vietnam-veteran-dramaet Coming Home og den politiske satire Velkommen, Mr. Chance.

Men Ashby fik foden forkert ind i 1980’erne. Han var udset til at skulle have instrueret et af årtiets største succes Tootsie, men den blev taget fra ham. Det samme gjorde hans sidste film 8 Million Ways to Die, hvor han ikke havde final cut.

Hal – som har valgt at være på fornavn med sin hovedperson – lader Rosanna Arquette konkludere, at branchen ikke længere respekterede Ashby. Dét dræbte ham.

Men det er for nem en konklusion, og til sidst løber portrættet ud i sandet med en svulstig montage af ros og minder.

Beundringen for det nok største syrehoved i New Hollywood-generationen er absolut forståelig, men det ville have klædt Hal også at udforske den delvist selvforskyldte nedtur.

Ashby døde af leverkræft, og nedturen begyndte længe før 8 Million Ways to Die med nogle forglemmelige film, som der gås meget let henover. Hans sidste arbejde for tv berøres slet ikke. For eksempel var Jake’s Journey en lovende pilot til en tv-serie om en teenagedreng, der bliver suget ind i et Monty Python’sk middelalderunivers (desværre blev den ikke antaget til produktion).

Men Hal giver én lyst til at se eller gense alt af Ashby, inklusive skæverterne, og dokumentaren fungerer som en fin introduktion til hans værk.

Titel:
Hal

Land:
USA

År:
2018

Instruktør:
Amy Scott

Medvirkende:
Judd Apatow, Rosanna Arquette, Jeff Bridges, Lisa Cholodenko, Jane Fonda, Alexander Payne, David O. Russell

Spilletid:
87 minutter

Premiere:
19. december på C More

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
09. apr. 2019
The Twilight Zone

The Twilight Zone

Cph:Dox 2019
20. mar. 2019
The Panama Papers

The Panama Papers

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro