Hændelser ved vand

Den svenske forfatter Kerstin Ekman fik i 1994 helt fortjent Nordisk Råds Litteraturpris for Hændelser ved vand.

Begivenheden var faktisk ret skelsættende og enestående.

Den ringeagtede krimigenre fik anerkendelsens pris som lødig litteratur, og samtidig søsatte den skæbnesvangre historie sin helt egen genre.

I kølvandet fulgte flere moderne eventyr, hvor de store skove er dybe og dystre, beboet af menneskelige orker og troldagtige mennesker fjernt fra samtiden og skandinavisk civilisation.

Især omkring midsommer kogler hedenskaben og slår ud i lys lue. Om vinteren kan kulden være kynisk og kummerlig.

Små 30 år senere er der kommet en serieudgave af Hændelser ved vand, hvor fortællingen er omsat til seks afsnit af en lille time hver.

Den er produceret af danske Apple Tree Productions, som også står bag Ditte & Louises mesterlige Dansegarderoben. Svenske Karin Arrhenius og danske Maren Louise Käehne er hovedforfattere, mens svenske Mikael Marcimain har instrueret.

Adaptionen er behørigt og berettiget solidarisk med handlingen i Ekmans smågeniale forlæg. I hvert fald efter de tre mageløse afsnit, der er stillet til rådighed for anmeldelsen.

Historien starter, da den troskyldige lærer Annie i 1973 drager med sin seksårige datter fra Stockholm og til det nordsvenske Jämtland. Hun skal flytte sammen med kæresten, miljøaktivisten Dan, i et hippiekollektiv a la Tvind, der holder til i skoven oppe på bjerget.

Dan skulle hente dem ved busstoppestedet, men kom aldrig. Så Annie og datter bevæger sig ind i skove uhyggeligere end dem i Grimms eventyr. Her finder de to turister bestialsk myrdet i et telt!

Atten år senere er mordene endnu ikke opklaret, og Annie udforsker stadig mysteriet i den traumatiserede region, hvor alle bager rævekager, fletter rænker og har hemmeligheder. Stedet hedder Svartvattnet, fordi elvens vand synes sort som synd og skam.

Ikke så sjældent svæver en ildevarslende pilgrimsfalk over det smukke og sinistre landskab med højt til loftet og kort til volden.

Ligesom i bogen pendles der mellem de fatale begivenheder i 1973 og 1991. Døden har igen sin farlige gang. Lig falder ud af skabe, og ugler letter fra deres moser.

Serien opbygger et dragende noir-univers, hvor Pippi Langstrømpe ville være farlig femme fatale og Emil fra Lønneberg suspekt som en seriemorder i sælsomme skove mørkere end nat. Mere end Astrid Lindgren og det svenske folkehjem snakker vi et lovløst vilde vesten med uhæmmet sprutkultur og spontan sex som nabo til voldtægt.

Mor og datter – Pernilla og Asta Kamma August – spiller genialt og suverænt iscenesat Annie som ældre og ung. Og endnu et familiemedlem, Alba August, spiller Annies datter som voksen.

Rolf Lassgård og Magnus Krepper agerer karlfolk, mens finske Alma Pöysti optræder som brunstig og mystisk kvinde.

På blændende vis skildres det monstrøse miljø med den hektiske jagt efter sandheden, der ligesom en flods delta vælter ud over alle bredder og kanter. Samtidig bortskylles den enkeltes forstillelse og falskhed samt samfundets pragmatiske kapitalisme og unaturlige udnyttelse af naturen.

Serien ekspliciterer den klimamæssige aktivisme, som Kerstin Ekman clairvoyant allerede beskrev for 30 år siden.

Hændelser ved vand er ikke kun en fremragende serie, men også et godt eksempel på, at en stærk roman kan blive til en lige så god serie.

I dette tilfælde er serien måske ovenikøbet endnu bedre, fordi filmatiseringen accentuerer fortællingens aktualitet.