The Girlfriend Experience – sæson 2

Der bliver bollet igennem i The Girlfriend Experience, men det er ikke videre sexet. Når seriens kvinder dyrker lagengymnastik med betalende mænd eller kvinder, er det med en kulde som en brøndgravers røv.

Sterile flader og glidende kamerakørsler skaber et bevidst kønsløst udtryk, mens den kønslige omgang bliver smasket lige i ansigtet på publikum.

Den kontrast gør serien konstant modsætningsfuld og mystificerende, og mens man ofte er forvirret, bliver ens nysgerrighed hele tiden pirret. Er det bare liderlighed, eller driver noget andet de seksuelle udskejelser?

I første afsnit af anden sæson bliver en kvinde tvunget ned på knæ og får besked på at åbne munden og sluge. Det er præcis, hvad det lyder som, men modsat forventningen er hun ikke offer for et overgreb i traditionel forstand. Tværtimod er hun på arbejde og skrider straks til handling.

”Han er en kvindehader og et svin. Han får, hvad han har fortjent,” siger luksus-escorten Anna (Louisa Krause) til den politiske rådgiver Erica (Anna Friel), da hun overrækker en optagelse med mandens fortrolige oplysninger, som hun optog efter den ubehagelige sex-akt.

Selv om serien foregriber virkeligheden og foregår under USA’s kommende midtvejsvalg senere i år, kunne anden sæson næppe være mere aktuel.

Den fik premiere netop, da #MeToo for alvor blussede op, og mændene i serien er da heller ikke rare fyre med deres behov for dominans og kontrol.

Men det virkelig interessante ved The Girlfriend Experience, som adskiller den fra de fleste andre serier, er, at den lader sine kvinder være lige så gådefulde og ofte usympatiske, som mændene er i tv-guldalderens bedste serier: The Sopranos, Mad Men og Breaking Bad.

Selv om første sæson med historien om den unge Christine, der sælger sin krop og selskab til mænd, var noget af det mest medrivende på skærmen sidste år, skifter den nye på moderne, antologisk vis fuldstændigt retning.

Mens halvdelen af anden sæsons fjorten afsnit følger Erica og Anna, der kaster sig ud i et dystert sex-eventyr tilsat ulykkelig kærlighed, handler anden halvdel om den forhenværende luksus-escort Bria (Carmen Ejogo).

At sex kan være nydelse, magtmiddel og alt muligt andet kommer for alvor til udtryk i hendes historie.

Bria er i vidnebeskyttelse fra sin gangstermand Donald, men kan ikke slippe sin tidligere tilværelse, der var fuld af sex og rigdom. Hun indleder forhold til to mænd – politimanden Ian (Tunde Adebimpe) og rigmanden Paul (kultinstruktøren Harmony Korine) – og både udnytter og bliver udnyttet.

På godt og ondt er lyst til at eksperimentere kun blevet større i den nye sæson. De to serieskabere Amy Seimetz og Lodge Kerrigan – begge mere eller mindre kendte artfilm-instruktører – har skrevet afsnittene sammen, men instruerer hver deres halvdel med vidt forskellige farvepaletter.

Erica og Annas historie holdes køligt blå i tomme, livløse lejligheder og kontorbygninger i det politiske magtcentrum Washington, D.C., mens Brias historie foregår i varme røde og gule toner under sydveststaten New Mexicos bagende sol.

Bria er enten et lidenskabeligt væsen, der har svært ved at styre sine lyster, eller en udspekuleret femme fatale, som altid vælger den nemmeste vej. Eller, synes serien i al sin nuancerede visdom at påstå, begge dele.

The Girlfriend Experience lader fortolkningen være op til seeren helt frem til sidste afsnit, der ikke efterlader Bria på toppen rent mentalt, men dog med muligheden for at vaske hænderne rene for blod.

Erica og Annas historie er mere frustrerende med en enigmatisk afslutning, der trækker serien lidt for langt ud ad snørklede sidespor.

Men samlet set er serien et spændende indspark i debatten om kvinderoller på film og i tv, som blev sat på spidsen i punkt nummer 16 af Danske Dramatikeres ironiske Manusfest: ”Husk, at kvinder bruger sex som magtmiddel, mænd bruger det som nydelse.”

The Girlfriend Experience viser, at det ikke er helt så simpelt.