The Girlfriend Experience

Der er mange serier, som svælger i umotiveret sex. Ikke fordi, som forklaringen ellers gerne lyder, at sex er en del af livet, men fordi sex sælger.

Denne simple sandhed kender folkene bag The Girlfriend Experience udmærket godt. 

Der er rigeligt med nøgne kroppe og lagengymnastik i serien, men de har formået at gøre sex til en del af seriens dna, så den faktisk er relevant og ikke bare snask til husarerne. 

Det gør det selvfølgelig ikke mindre sexet, når den unge og smukke Christine Reade (Riley Keough) går direkte op til en fremmed mand et par minutter inde i første afsnit og med rolig selvsikkerhed siger, at hun vil have sex med ham.

Det skyldes formentlig, at hun som en art mærkværdig superhelt om natten snor mænd om sin lillefinger i sidegesjæften som luksus-prostitueret blandt Manhattans rige mænd, som hun giver titlens oplevelse. I dagtimerne studerer hun til gengæld jura og er netop kommet i praktik som personlig assistent for topadvokaten David Tellis (Paul Sparks). 

Ganske forfriskende bringer hun selvsikkerheden med ind i sit professionelle liv. 

I stedet for klichéen om det uskyldige lam, der langsomt fristes ind i en sexbranche med hurtige penge, er hun en kvinde i kontrol, der ligefrem drister sig til drilagtigt at flirte med den nye chef. De rige kunder bruger hun samtidig til at lære noget om succes, og det er i mødet mellem skrøbelighed og selvtillid, at hun bliver en mangefacetteret, interessant person.

The Girlfriend Experience står ligesom mange nye serier på skuldrene af et filmforlæg.

Steven Soderberghs film fra 2009 er fascinerende fragmenteret, men også mere tidsbillede af det amerikanske samfund i en tid med finanskrak og præsidentvalg end et egentligt personportræt.

Han producerer også den nye serie, men overlader manuskript og instruktion til de to serieskabere Amy Seimetz og Lodge Kerrigan. Ligesom Soderbergh er de filmskabere fra den lidt skævere del af den amerikanske filmindustri, der har taget deres talenter til tv-verdenen.

Det betyder, at The Girlfriend Experience ligesom Soderberghs anden serie, The Knick,har en utroligt dybsindig æstetik. Ligesom samtalerne mellem karaktererne er de distancerede billeder ofte kolde og upersonlige i en grad, hvor man nærmest modvilligt tvinges til at lede efter den menneskelige kontakt.

Der er naturligvis fare for, at dette overfladeglatte univers aldrig udvikler sig til andet og mere end det. Ikke mindst i en tv-serie over mange timer er man nødt til at komme tættere på personerne.

Ligeledes kan man frygte, at seriens seksuelle nysgerrighed tager overhånd og ender netop som de mandlige fantasier, den i starten ellers undviger. Det nærmer sig eksempelvis sidst i andet afsnit, hvor Christine og veninden Avery (Kate Lyn Sheil) – som introducerer hende for branchen – finder sammen i lesbisk nærkontakt, der er mere kropsstimulerende end tematisk motiveret. 

Men The Girlfriend Experience er allerede to afsnit inde lige så forførende selvsikker som sin hovedperson. Samtidig kan den gro i hvilken som helst retning, fordi der efterlades en masse plads til ubesvarede spørgsmål.

Christine taler kort med sin mor over telefonen, men det giver ikke anledning til at afsløre mere om hendes baggrund, så hun forbliver et fascinerende mysterium. De resterende elleve afsnit vil uden tvivl resultere i, at mysteriet til en vis grad bliver afdækket, som det også bør gøre.

Det vil dog klæde serien at holde fast i den sælsomt mystiske tone, som den har lagt for dagen. Det adskiller den fra de fleste andre serier, og gør den til et foreløbigt dragende intenst bekendtskab.