Game of Thrones sæson 4

Robb Stark blev brutalt myrdet i den potente finale på den tredje sæson af Game of Thrones. Serien mister dermed sin yndlingshelt, og det er lige så frustrerende, som det er forudsigeligt for den hensynsløse fantasy-historie.

Hvem skal man nu holde med i kampen om tronen? Både den bortdrevne prinsesse Daenaerys Targaryen og kongens onkel Stannis Baratheon er pønsende tronranere.

Stannis har man ikke den store sympati for, så ny favorit er nok for manges vedkommende den smukke, renfærdige dragemoder Daenaerys.

Prinsessen øger sin i forvejen store hær af frigjorte slaver, men det er lige lovligt deja vu, når hun primært i kraft af sin pletfri retfærdighedssans igen indtager en stærkt befæstet by.

Bortset fra en mulig romance med den kække Daario Naharis sker der ikke meget, når serie-kikkerten peger på Daenaerys. Forhåbentlig kommer der smæk på noget drage-action i de senere afsnit – ellers er hun en lidt kedelig favorit.

I hovedstaden spankulerer Kong Joffrey rundt med et hovent udtryk, som om han egenhændigt tog livet af sin største konkurrent om tronen. Men ellers virker det ikke til, at den unge Starks dødsfald påvirker så mange.

Den generelle holdning i hovedstaden er, at der er kommet fred til Westeros, og Kongen føler sig sikker på, at ingen vil gøre krav på hans trone. Han storhygger sig derfor med sine sygelige tilbøjeligheder i anledningen af sit forestående bryllup med Margaery Tyrell.

Men i de første tre afsnit, som denne anmelder har set, byder tour de force-serien dog stadig på grumme dødsfald, kontroversiel sex og sindrige løgnehistorier.

Hånden på hjertet: Det bliver man vel heller aldrig træt af?

Slet ikke, når der for en gangs skyld er tale om et ret rart dødsfald. Sådan kan serien udfordre, for man kan godt sidde med moralske kvababbelser, når man det ene øjeblik martres af sorg over tabet af Robb Stark og det næste fryder sig over en led satans krampende, smertefulde død.

Tyrion Lannister (Peter Dinklage) er ikke på tale som mulig konge. Alligevel er han en af seriens ubestridte stjerner. Også han kæmper med rigtigt og forkert, for siden sit (endnu ikke fuldbyrdede) ægteskab med den unge, ulykkelige Sansa Stark, har han holdt sig fra sin elskede Shae.

”Jeg kan ikke være forelsket i en luder!” råber han på et tidspunkt afmægtigt i forsøget på at afvise hende. For ét er, at han respekterer sit ægteskab, men han ved også, at hvis forholdet til Shae bliver opdaget, vil hun blive tortureret til døde af hans ubehagelige far.

Tyrions bror Jamie (Nikolaj Coster-Waldau) skubbede Bran Stark ud fra et slotsvindue i første afsnit af sæson 1. Han var et gedigent røvhul, men efter at have mistet sin hånd og være påtvunget et makkerskab med den mandhaftige Brienne i forrige sæson har han ændret karakter.

Han er ikke længere udelukkende usympatisk, og det er endnu et vindende eksempel på, hvordan Game of Thrones overrasker og manipulerer.

Fantasy-universer er ofte overdådige i sin æstetik, og i for eksempel Ringenes herre-trilogien spiller scenografien en markant rolle. Game of Thrones er bestemt også flot, men omgivelserne er generelt banale ørken-, skov eller snelandskaber, ligesom kostumerne er gennemførte, men underspillede.

Der er en befriende fokus på historien, som da også har rigelig med tråde at holde sammen på.

En ny stærk familie bliver introduceret i denne sæson. Huset Martell regerer over regionen Dorne, den sydligste del af Westeros, og de har i mange år haft et ondt øje til Lannister-familien.

Den indviklede Game of Thrones-historie afslører, at deres prinsesse Elia blev gift med kronprinsen Rhaegar Targaryan. Men da han senere kidnappede Ned Starks søster Lyanna, førte det til det oprør mod kong Aerys (Daenaerys far), hvor Robert Baratheon siden blev kronet konge – og de politiske følger af den konflikt er dem, nutidens Game of Thrones stadig døjer med.

På trods af tidligere tiders ufred er Martell-familien indbudt til kongens bryllup af politiske årsager. Martell-familiens prins, den sexglade Oberyn, benytter tiden i hovedstaden til at frekventere byens bordeller. Da Oberyn af en mandlig prostitueret bliver spurgt: ”Hvilken måde kan du lide det på?” svarer han: ”Min måde!”

Han skal nok lave fornøjeligt rav i tv-serien.