French Kiss

En kvinde kæmper desperat for at holde sig oven vande. Mitch Buchannon i sine røde Baywatch-badeshorts kaster sig i bølgerne og hiver hende op på stranden. Kød møder kød, da den bacon-formede livredder giver den bikiniklædte cocktailpølse kunstig åndedræt.

Carlo Vogele parodierer i kortfilmen Wurst livredderne fra Baywatch, der fremstilles som kødstykker. Rotisseriekylling, kødboller og et slagterudvalg af pølser ligger og solbader på stranden.

I stil med mange af de film, der bliver vist på særudstillingen French Kiss på Viborg Museum, leges der i Wurst med stilarter og animationsteknikker. Alle kødstykker er filmet i stopmotion og gjort levende med animation.

Udstillingen foregår i samarbejde med Viborg Animationsfestival og viderefører med French Kiss festivalens franske tema.

På udstillingen præsenteres et bredt udvalg af franske animationstalenter. Værkerne viser alsidigheden i, hvad animation kan som kunstform – fra det legesyge over de videnskabelige eksperimenter til den hårde samfundskritik.

Som i François Vogels halvvidenskabelige videoeksperimenter. I værket Tournis suger felter med form som en fjernsynsskærm tilskueren ind i en ny, kalejdoskopisk virkelighed, når felterne lægges oven på et mennesketomt sportsstadion.

I Who Has Eaten the Cosmic Soup? viser Geneviève Anhoury viser universets fødsel og død ved hjælp af mad. Stillbillederne, der til forveksling kunne være taget af Hubble-teleskopet, er hver tilsat en opskrift på, hvordan man kan genskabe billederne derhjemme:

”Skær et skive mørkt, økologisk brød. Put skiven i en gennemsigtig plastikpose og luk den. Åbn posen, når skiven er gennemmuggen. Belys skiven med baglys.”

Louis Thomas’ ellers humoristiske tegneseriestil møder dyster socialrealisme i reklamefilmen Concrete Jungle, hvor de glade Disney-figurer fra Junglebogen vandrer forvildede rundt i et moderne, forurenet og beskidt bybillede.

Udstillingen består af videoprojektioner af udvalgte kortfilm tilsat stillbilleder og konceptbilleder fra processen. Hver kunster får sit eget lille hjørne, hvor gæsterne kan fordybe sig i deres individuelle stil.

Og det varmer i et filmhjerte at se koncepttegninger og stillbilleder hængt op som kunstværker i deres egen ret. Blandt andet fra Sådan træner du din drage og Daniel Cacouaults konceptarbejde bag Asterix: Byplanlæggeren.

Her lærer man også, hvor stor forskel der er på amerikansk animation, som man kender den fra Disney og Pixar, og på europæisk animation, hvor Frankrig i høj grad har været foregangslandet for den toneangivende stil.

Det er ikke overraskende, at erotikken har en væsentlig plads i fransk animation, og en hel sektion af udstillingen er afsat til at vise nogle særdeles følsomme og fine afbildninger af fysisk kærlighed.

Der bliver ligeledes gjort plads til et blik ind i fremtiden, hvor der gives eksempler på, hvordan animation kan bruges i virtual reality og oplevelser med augmented reality.

Der vises konceptbilleder fra FX Gobys Back to the Moon, som var den første interaktive Google Doodle, man mødte på søgemaskinens forside.

Det er inspirerende at se, hvor meget man kan rykke ved animationsfilmens grænser, og hvordan forventninger kan nedbrydes. Både i forhold til stilarter og temaer.

Udstillingen fremhæver den kunstneriske værdi i animation. Hvis man skulle være i tvivl, er animationsfilm meget mere end underholdning for børn.