Free Solo

Free Solo lyder som den næste film i Star Wars-sagaen, men dokumentaren er faktisk langt mere nervepirrende end noget, der nogensinde er kommet ud af kampen om galaksen. 

Den foregår nemlig ikke kun i den virkelige verden, men også i et miljø, hvor liv og død er sat på den yderste klippeafsats. 

Den 33-årige bjergbestiger Alex Honnold er blevet berømt for sine klatreture op ad verdens største og stejleste klipper. Ofte gør han det ”free solo”, hvilket i jargonen betyder alene og uden reb. Hvis uheldet skulle være ude, er det ensbetydende med en grusom død. 

Efter en kort biografperiode kan filmen nu opleves på National Geographic, hvor den også kan streames, hvis man har YouSee, Stofa eller Viaplay. 

Og det kan på det varmeste anbefales. 

Den Oscar-vindende dokumentar er et adrenalinsus uden lige, men også en skildring af et menneske, der ikke er, som folk er flest. 

Alex har sat sig for sin sværeste udfordring hidtil. Han vil uden andre hjælpemidler end lidt talkum på hænderne klatre op ad det berømte bjerg El Capitan, der er en stigning på 1000 meter. Og den er fyldt med halsbrækkende afsatser, hvor finger- og tåspidser bliver testet til det yderste. 

Vi ved selvfølgelig godt, at Alex ikke pludselig falder i døden, for så havde man nok hørt om det inden filmen. Og så havde der næppe været en film. 

Men den slags logiske tanker fordufter som dug for solen, mens man i 100 minutter oplever kampen med den lodrette klippevæg. 

I filmens sidste tyve minutter må man af og til huske sig selv på at trække vejret, mens Alex efter indledende øvelser gør det sidste forsøg op ad bjerget. Derfor bliver man nærmest provokeret, når han med et stort smil midtvejs kigger ind i kameraet efter at have forceret en vanskelig udfordring. 

Imens sidder man med så svedige håndflader, at det ikke er muligt få greb om en skumgummibold. Man tænker: ”Hallo, der er 500 meter op endnu, fokuser lige på at komme levende igennem!” 

Som dokumentar lever Free Solo helt og holdent i kraft af sin fascinerende hovedperson. 

Der er selvfølgelig rigeligt med smukke optagelser af den amerikanske natur, som Alex betvinger med dumdristigt vovemod.

Men faktisk forstyrrer det kun, når filmskaberne Elizabeth Chai Vasarhelyi og Jimmy Chin – et ægtepar, der er henholdsvis dokumentarist og fotograf/bjergbestiger – propper lidt svulstig underlægningsmusik ind over, hvad end det er pumpende spændingstoner under klatringen eller søde melodier i Alex’ samspil med kæresten Sanni. 

Så risikerer man nemlig at overhøre de interessante snakke, der faktisk går dybere end blot at konstatere, hvor vildt et projekt Alex er ude i. ”Sanni vil have kærlighed, men ingen har nogensinde opnået noget ved at være glad og hygge sig. For mig handler livet om at præstere noget,” fortæller han imellem en af de mange klatreture. 

Free Solo er et portræt af et menneske og en bedrift, som er svær at sætte sig ind i for almindelige mennesker. 

Den dødsforagtende præstation kræver en mentalitet ud over det sædvanlige. Men det vil være forkert at kalde Alex en mand styret af dødsdriften, selv om han som mange af sine kolleger meget muligt vil ende sine dage tidligere end de fleste. 

Han er ikke interesseret i at dø, men i at leve livet på den eneste måde, han kan finde ud af: Med blodet pumpende gennem årene. 

Det er klart nok ikke den rigtige måde at gøre det på for alle, men det er unægtelig livsbekræftende at være vidne til et menneske, som fuldstændigt fokuseret vælger at droppe alle forbehold. 

Og så sker der faktisk øjensynligt en udvikling med Alex i løbet af filmen. I starten fortæller han, at livet vil gå mere eller mindre uændret videre for folk omkring ham, hvis han skulle dø. Men til sidst fornemmer man, at han har forstået værdien i at være der for andre mennesker.