Biografanmeldelse
12. jan. 2015
Foxcatcher
Der opstår en ubestemmelig kemi mellem Channing Tatum som bryder-træner og Steve Carell som hans kontrollerende milliardær-sponsor i Foxcatcher – nogle gange broderlig, nogle gange erotisk og andre gange sygelig. Foto | Scott Garfield

Foxcatcher

Steve Carell er uhyggeligt god i sin første dramatiske og Oscar-værdige rolle som regent i brydersportens verden. Men Foxcatcher imponerer allermest som et helstøbt værk.

Af Leslie Felperin

I den bredest mulige forstand er Foxcatcher et drama om de korrumperende konsekvenser af magt og rigdom, Amerikas nationale besættelse af sportslig ekvilibrisme og – måske mest af alt – maskulinitet i krise.

Det er et skævt og komplekst studie af de forskellige former for kærlighed, mænd føler for hinanden. Nogle gange tager den en broderlig eller faderlig form, nogle gange en mere erotisk nuance, andre gange måske en blanding.

Det hele lyder måske frustrerende vagt. Men selvom historien er baseret på virkelige hændelser, som i sin tid var veldokumenteret i medierne, er det bedst at vide så lidt som muligt om Foxcatcher på forhånd. På den måde kan man til fulde nyde de suveræne chok og overraskelser.

Til dem, der insisterer på at læse forud, kommer humlen her.

Ved historiens start i 1980’erne har den tungnemme, professionelle bryder Mark Schultz (Channing Tatum i formidabel form) allerede sine glorværdige år som olympisk guldvinder bag sig.

Han lever en tilværelse på kopnudler og små checks som foredragsholder, så han lader sig nemt overtale, da den mystificerende milliardær-sponsor John du Pont (en næsten uigenkendelig Steve Carell, der hiver sejren hjem med sin første rent dramatiske rolle) inviterer ham til at træne et bryder-hold på sin egen overdådige vestkyst-ejendom. Team Foxcatcher er født.

De to mænd bliver hurtigt meget tætte, selvom filmen diskret slører, hvor tætte de er. En blændende scene, som involverer en helikopter og en dynge kokain, antyder, at de måske er tættere end som så – eller at John du Pont i det mindste ville ønske, at de var.

Senere støder Marks storebror Dave (Mark Ruffalo, som tilføjer en trioen en varm tilforladelighed) til Foxcatcher-holdet og komplicerer mændenes magtspil.

For John du Pont viser sig at være en forskruet kontrolfreak, der sulter ikke blot efter sportslig triumf, men også ubegrænset loyalitet og beundring fra sine medarbejdere. Som manipulerende kamæleon ender han med at støde Schultz-brødrene fra sig.

Resultatet er en amerikansk tragedie, der er som taget ud af en Truman Capote-roman. Forfatteren var da også centrum i instruktøren Bennett Millers første film, Capote. Filmen udforsker Capotes forhold til de mordere, som var forlægget til hans første bog Med koldt blod.

Som instruktør er Miller fascineret af det fyrværkeri, der opstår ved sameksistensen af penge, magt og vold, men også af intensiteten omkring professionel sport. Det var emnet i hans seneste film, baseball-dramaet Moneyball.

Foxcatcher gør for brydning, hvad Raging Bull gjorde for boksning (i langt højere grad end Darren Aronofskys overvurderede The Wrestler): Den lader karaktererne og dramaet udfolde sig i hvert et greb og kast på måtterne med en ekspressivitet, der ikke står tilbage for ballet.

Ensemblets skuespil er velfortjent blevet rost til skyerne, og Steve Carell spiller sig i den grad i stilling til en Oscar-nominering. Han afslører en helt ny, farlig side af sig selv og sit talent, der udvortes akkompagneres af en make-up, som omarbejder ansigtets arkitektur og lader næsen gro et par centimeter. Mon ikke også hans hidtidige komedie-karriere transformeres oven på denne frygtindgydende præstation.

Men hvad virkelig imponerer er, hvor sammenhængende dette værk er på alle niveauer.

Den langsomme, tålmodige klipning opbygger en urovækkende, næsten kvalm klump af suspense, som lader publikum vide – uanset hvor meget man kender til baggrundshistorien – at noget går ravruskende galt i tredje akt. Gennemtænkt scenografi, lyddesign og fotografering bidrager med indtil flere prikker over i’et i dette foruroligende og utroligt vellykkede filmværk.

Titel:
Foxcatcher

Land:
USA

År:
2014

Instruktør:
Bennett Miller

Manuskript:
E. Max Frye, Dan Futterman

Medvirkende:
Steve Carell, Channing Tatum, Mark Ruffalo, Sienna Miller

Spilletid:
129 min.

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 11 år

Premiere:
15. januar 2015

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
24. juli 2025
All We Imagine as Light

All We Imagine as Light

Biografanmeldelse
09. sep. 2024
Kun os to

Kun os to

Biografanmeldelse
05. dec. 2023
Sparta

Sparta

Biografanmeldelse
10. juli 2023
Bror og søster

Bror og søster

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten