Forsvundet i natten

”Den dag, produceren prøvede at stikke to fingre i mig,” er titlen på et roterende kunstværk med form som et pølselignende, pink stykke sexlegetøj med en rød trutmund i den ene ende og en røv i den anden. 

Den befinder sig i en gennemsigtig plastickasse i en tom villa ved en idyllisk sø blandt hastigt forladte genstande, rodede senge og videoudstyr. 

Villaen og den idylliske sø ligger i et gulbrændt og stenet landskab i Mexico. Her kæmpes der om undergrunden, og aktivister prøver at få standset en mine. En kvindelig aktivist kidnappes efter en demonstration af politiet, og hun bliver ikke set igen. 

Der hersker en rugende tavshedskultur på stedet. Narkokrigen hærger, og høje folk med hvid hud bor i villaer ved søer, mens lavere, brune folk med indianske træk bor i skure og ikke er i sikkerhed. 

De kan enten blive daglejere i minen, kanonføde i narkokrigen, mordere i politiet eller bortskaffet i ørkenen. 

Teenageren Emiliano, søn af den døde aktivist, er besat af at finde sin mors grav og vil ikke bøje nakken. Men det er hans kæreste og søster ikke tilfredse med, da de kender risikoen. 

Da en af hans venner invalideres af at arbejde for minen og kommer på hospitalet, møder Emiliano en dødeligt såret politibetjent og får ham til at afsløre, hvor hans mors lig ligger. 

Det ligger ved femkilometerskiltet uden for byen. Her befinder villaen med det roterende sexlegetøj sig. I villaen bor en kendt kunstner, hans celebritykone og Instagram-stjernepapdatter: Rigoberto, Carmen og Monica. 

Emiliano bliver ansat som altmuligmand i villaen, og uanset hvor han er, er den livstrætte datter af huset, Monica, også til stede. 

Mens han leder efter spor af sin forsvundne mor, bliver han mere og mere involveret i familien og villaen, hvor vild performancekunst, voldeligt begær og selvmordsfantasier florerer, og hvor mange hunde ligger begravet. 

Amat Escalante har vundet instruktørpriser i Cannes og Venedig for henholdsvis det barske, socialrealistiske thrillerdrama Heli og sci-fi-gyseren Untamed, hvor et væsen fra rummet har evnen til at tilfredsstille menneskers seksuelle lyster. 

Forsvundet i natten er ikke nær så konfronterende. 

Den er en genrehybrid. Dels et socialt engageret drama med et vildt bankende hjerte for det Mexico, der fremstilles uhyggeligt og ulykkeligt. Dels en kunstnerisk thriller, hvor alt kan gøres til performancekunst, og hvor virkelighed og kunst blandes på perverse måder. 

Man kan måske også se det som, at Escalante skildrer et Mexico, der er socialrealistisk for de fattige og et Mexico, der er helt uvirkeligt og på Instagram for de rige. 

Kort sagt et land, der er delt over i to uforenelige halvdele. 

Det bliver klichéfyldt, når sexscenerne i overklassen er voldelige, dødsfikserede og skal optages på mobilen, mens de er søde og prøvende med Emiliano og hans kæreste.

Der er noget irriterende ved de krakelerede glansbilleder af celebrities. 

Men Forsvundet i natten er også reelt uhyggelig. Måske lige så uhyggelig som et samfund, hvor ens krop aldrig er i sikkerhed, hvis ikke man er i rigdomsboblen. Og hvor man bare kules ned i et hul i jorden, hvis man siger et pip. 

Amat Escalante bruger selv kendte i sit cast: seriestjerner, popsangere, modeller. 

Juan Trevino spiller Emiliano glimrende og tørt, Mafer Osio spiller hans kæreste fantastisk, sødmefyldt og ulykkeligt. Ester Exposito gør rigmandsdatteren lige så plasticagtig, som hun skal være. 

Barbara Mori er god som moren, der med infernalsk sødme altid kan smøre lidt solcreme ud over problemerne. Mens Fernando Bonilla spiller hendes performancekunstnermand med stor fysik og vaklende selvværd. 

Forsvundet i natten er lidt uforløst, men det er også en elementært spændende film om to virkeligheder, der aldrig mødes. Eller som netop kun mødes i den vold, den ene udøver mod den anden.