Tv-anmeldelse
23. sep. 2012
Forbrydelsen III
Forbrydelsen III Foto | Tine Harden

Forbrydelsen III

Søren Sveistrup viser igen, at han er Danmarks bedste designer af senmoderne, ”kriminel” fjernsynsdramatik.

Af Bo Tao Michaëlis

Et maltrakteret lig bliver fundet ude i Københavns Havn, hvor kragerne vender, og kranerne bor.

En statsminister af den liberale slags er midt i sin valgkamp og har samtidig noget kørende med en brunøjet kvinde fra et støtteparti. Chefen for det store skibsrederi, Zeeland, har problemer på både arbejds- og hjemmefronten.

Og i midten af den spegede og antydede sammenhæng i Forbrydelsen III kan vicepolitikommissær Sarah Lund så fejre sit 25 års jubilæum i korpset. Mens hun får et nyt føl, en ung politiassistent, i sit følge, selvom hun søger en anden stilling i en administrativ sofagruppe fjernt fra krimifronten og langt inde i Politigårdens labyrint.

Også en gammel ven fra Politiskolen og nu ansat ved PET træder ind i festen, for liget fra havnen peger flere steder ud i den politiske verden. Og ude i horisonten ligger det gode/onde skib Medea, der viser sig værd et besøg at gæste. Med flere lig i lasten.

Havnefront med ret og vrang
Første afsnit af Forbrydelsen III viser tydeligt forfatteren Søren Sveistrups eminente stil, tone og sans for den berettermodel, der inden for thrillergenren hedder tragten:

At flere aspekter åbenbart og brat kastes ind i en historie med flere bække end i et middelstort floddelta, og alligevel bliver alt (formentlig) samlet i historiens endelige udmunding og strøm, hvor alle plottets skibe kommer i havn, alle kajpladser bliver besat.

Modellen er uden plagiat klart inspireret af den mere end ti år gamle amerikanske mesterserie The Wire, hvis miljø i dennes anden sæson – havnefronten med ret og vrang – her er fint overført til danske tilstande.

Varm valkyrie
Hele Danmarks yndlingssweater er selvfølgelig Sofie Gråbøl alias Sarah Lund – med nyt striktøj på sin smækre overkrop – som med Forbrydelsen synes at have fået sit absolutte gennembrud.

Hun er en suveræn og aldeles særegen skuespiller med en stil, der er psykologisk påsat sordin og dog har spontane glimt af indestængt patos, når hun i sidste ende mister selvbeherskelsen.

En lettere autistisk, men effektiv skandinavisk politipige, der selv midt i middagsafbuddet fra sønnen med kæreste er uengageret fastlåst i sin sagsmappe. Hun er just den kolde jomfru med anarkistisk karma, som nu og da alligevel bliver en varm valkyrie på forbrydelsens vinger.

Nytænkt intrige
Den nysankomne Nikolaj Lie Kaas anløber seriens forløb som den både mystiske og markante PET-mand, som helt sikkert får mere profil i de følgende afsnit.

Anders W. Berthelsen i rollen som skibsreder er atter formidabel som kuldslået dansk mand, der ædrueligt drikker dansk vand med is i maven, mens han fyrer en direktør, som har talt stygt om firmaet til pressen.

Tredje omgang af Forbrydelsen tegner sig således fra første færd fermt og fremragende, især i sammenligning med den banale, konservative og klicheprægede Borgen.

Forbrydelsen er fremfor alt både professionelt skrevet, effent drejet og egentligt nytænkt langt ud i intrigens mindste detaljer og personer.

Danmark 2012

Manus:
Søren Sveistrup

Medvirkende:
Sofie Gråbøl, Nikolaj Lie Kaas, Anders W. Berthelsen, 

Spilletid:
60 min.

Premiere:
23. september

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
24. jan. 2026
Hans og hendes

Hans og hendes

Biografanmeldelse
22. jan. 2026
Drømme

Drømme

Serieanmeldelse
14. jan. 2026
Slangedræber

Slangedræber

Biografanmeldelse
14. jan. 2026
100 liter guld

100 liter guld

Nyhed
31. jan. 2026
Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Spillefilmdebutanten Zinnini Elkington løb med priserne for bedste film, bedste instruktør og bedste originale manuskript for Det andet offer, mens forhåndsfavoritten Pigen med nålen hjemtog flest statuetter – i alt otte.

Nyhed
30. jan. 2026
Deluca har opsagt sine medarbejdere

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Melania
Biografanmeldelse
31. jan. 2026

Melania

Heated Rivalry
Serieanmeldelse
29. jan. 2026

Heated Rivalry

Greenland 2: Migration
Biografanmeldelse
29. jan. 2026

Greenland 2: Migration

Mest læste

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington
Nyhed
31. jan. 2026

Kæmpe Robert-triumf for Zinnini Elkington

Deluca har opsagt sine medarbejdere
Nyhed
30. jan. 2026

Deluca har opsagt sine medarbejdere

Pejlevognen kommer!
Essay
05. jan. 2006

Pejlevognen kommer!