Fat Front

”Det var 46, du sagde, ik’?”

”Nej, jeg sagde XL eller XXL, hvis der er elastik i.”

Helene skal medvirke i en reklamefilm for Matas, og selv om hun har gjort sit bedste for, at stylisten har haft den nødvendige viden for at kunne skaffe tøj i hendes størrelse, så er der åbenbart gået noget galt i kommunikationen.

Mens hun bakser med at påføre en rød læbestift i spejlet på en rød folkevogn, filmes der over skulderen på stillfotografen – og al Helenes besvær og ydmygelse er forgæves. For det eneste, man kan se på fotoet, er hendes læber. Så meget for, at butikskæden prøver at lukrere på den kropspositive tidsånd …

Helene er en ud af fire kvinder, der medvirker i Fat Front. Hun er dansk, Pauline er svensk, mens Marte og Wilde er fra Norge. De har det tilfælles, at de er tykke – og er kropspositive.

De har ikke noget imod at blive kaldt tykke. Det foretrækker de faktisk. De insisterer på, at tyk ikke er et skældsord, men et beskrivende ord som høj, lav og tynd.

Instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen følger som fluer på væggen med i kvindernes op- og nedture. De personlige rejser sker især med afsæt i det sociale medie Instagram. Det er nemlig kun de norske kvinder, der støder ind i hinanden til forskellige aktivistiske arrangementer – som da de halvnøgne går gennem gaderne og protesterer imod, at tøjbutikkerne ikke laver tøj, de kan passe.

Instagram bliver nærmest en redningskrans for kvinderne, fordi de her ser andre tykke kvinder, der ikke er flove over sig selv. Tværtimod viser de sig frem, som de er – danser, griner, lever.

Hvis dem på Instagram kan, så kan de fire kvinder også!

Men Instagram er ikke den fordomsfri platform, som man måske umiddelbart skulle tro. Det må Helene sande, da hendes profil bliver lukket ned. Hun har delt billeder, som angiveligt har overtrådt tjenestens retningslinjer, men som med al tydelighed bunder i diskrimination af tykke, fordi tilsvarende slanke kvinder ikke bliver lukket ned for.

Alt hendes indhold er væk. Hun skal starte fra bunden for igen at opbygge det verdensomspændende netværk, hun havde.

Hun får sin profil igen. Men bortset fra, at hun forgæves forsøger at forklare sin familie, hvorfor det er katastrofalt for hendes aktivisme, følges der desværre ikke rigtigt op på hændelsen.

Der er flere gange, hvor man savner en opfølgning. Pauline bliver med sin tykke veninde Matilda interviewet af Sydsvenskan i forbindelse med et tøjloppemarked for tykke. Da journalisten fremturer med, at det er usundt at være tyk, siger Pauline, at det ved alle tykke.

Men det er ikke en sandhed, hvilket faktisk også står i pressematerialet til filmen. Her er der udtalelser fra flere professorer, som slår fast, at det ikke nødvendigvis er sundhedsskadeligt at være tyk.

Ærgerligt, at en dokumentar, der gør så meget godt for at gøre op med fordomme om tykke mennesker, fastholder en af de allermest træge af slagsen.

Ikke desto mindre er Fat Front en smuk, oplysende, ærlig og kærlig skildring af fire modige kvinders liv som tykke. Kvinderne giver et tiltrængt indblik ind i, hvordan det er at leve som tyk i et samfund, der ofte møder én med had.