Biografanmeldelse
27. mar. 2016
Fægteren
Fægtelæren Endel (Märt Avandi) er ikke imponeret over sine elever, indtil han møder den iltre drengepige Marta (Liisa Koppel). Foto | Renee Altrov

Fægteren

Årets finske Oscar-bud – om læreren, der kæmper imod det Sovjetiske system – hæver sig over klichéerne med en forfriskende underspillet stil.

Af Lee Marshall

Fægteren blev Oscar-shortlistet i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

Den gik dog i sidste ende glip af en nominering, men det er nemt at se, hvorfor den finske film appellerede til beslutningstagerne fra Hollywood.

Klaus Härös drama handler om en estisk gymnastiklærers kamp for at stable et ungdomsfægtehold på benene, mens han er på flugt fra Sovjets hemmelige politi.

Overbevisende kombineres fortællingen om den inspirerende underviser, som vi kender fra Døde poeters klub, med den velkendte historie om det modige individ over for det undertrykkende regime, som vi har set fra Doktor Zivago til Hunger Games.

På trods af den ekstremt konventionelle blanding af disse feelgood-elementer – manuskriptforfatter Anna Heinämaa har bevidst peppet historien om fægteinstruktøren Endel Nelis op – er Fægteren vellavet på alle planer.

Fra kulisser over skuespil til den skrøbelige, klaverbaserede musik hæver filmen sig det meste af tiden over sin mangel på originalitet.

Filmens klichéfyldte skelet skiller sig ud, når man genspiller Fægteren i sit hoved.

Det gælder filmens skurk, den kujonagtige, Sovjet-samarbejdende rektor på den provinsskole, hvor Endel arbejder som gymnastiklærer, og det gælder manuskriptet og klipningen. Den endelige fægteturnering i Leningrad er tydeligt møntet på at udpine det fulde, følelsesmæssige udbytte af materialet.

De kortfattede, indledende rulletekster fortæller os, at de estere, der blev indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig, stod over for retsforfølgelse og fængselsstraffe efter den sovjetiske generobring af den tidligere selvstændige baltiske stat i 1944.

Det faktum, at estiske partisaner faktisk dannede en usikker alliance med nazisterne, er bekvemt nok overset.

Det viser sig, at Endel er flygtet fra et fægteakademi i Leningrad. Han har nu søgt til flugt i den sløve by Haapsalu, hvor han søger stillingen som gymnastiklærer på den lokale skole. Vi behøver ikke yderligere forklaring på den unge mands urolige opførsel.

Med denne lille baggrundshistorie af vejen er Fægteren frit stillet for at fortælle en simpel historie via en forfriskende underspillet stil. Det løfter filmen godt op over den sentimentale tv-film, den ellers kunne være endt som.

Dansk titel:
Fægteren

Originaltitel:
Miekkailija

Land:
Finland

År:
2015

Instruktør:
Klaus Härö

Manuskript:
Anna Heinämaa

Medvirkende:
Märt Avandi, Ursula Ratasepp, Liisa Koppel, Lembit Ulfsak


Spilletid:
99 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle


Premiere:
31. marts

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
04. dec. 2025
Den nye bølge

Den nye bølge

Biografanmeldelse
28. nov. 2025
I’m Still Here

I’m Still Here

Biografanmeldelse
27. okt. 2025
Bugonia

Bugonia

Biografanmeldelse
06. mar. 2025
Svære sandheder

Svære sandheder

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Mr. Nobody mod Putin blev indstillet som Danmarks bud på en Oscar-nominering for bedste internationale film, men i stedet er den shortlistet til prisen for bedste dokumentar.

Nyhed
16. dec. 2025
Trump sagsøger BBC for dokumentar

Trump sagsøger BBC for dokumentar

Nyhed
15. dec. 2025
Disney indgår stor AI-aftale

Disney indgår stor AI-aftale

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

King
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

King

Den gode stemning
Serieanmeldelse
14. dec. 2025

Den gode stemning

Mest læste

Rob Reiner er død
Nekrolog
15. dec. 2025

Rob Reiner er død

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten