Englemageren

Politikvinden Laura med speciale i digital kriminalitet har sygeorlov på grund af en depression.

Hun bliver dog kaldt ind til korpset igen. På et kvindelig, der nærmest er stillet op som en havfrue uden hale, har man fundet en krypteret minivideo.

Den skal Laura låse op.

Samtidig får hun en ny makker, den mutte Jesper, hvis kone er gravid. Sammen ser efterforskerne på videoen, hvordan morderen slog til, og de samme barske optagelser serveres som noget af det første i den inciterende Englemageren.

Morderen viser sig at seriedræbe unge kvinder. Først tænker man, om der overhovedet kan koges mere blodsuppe på sager om seriemordere. Har vi ikke haft nok af Fredag den 13. og Maskernes nat, hvor ungersvende iført hvide masker med makabre dødsmetoder punkterer kvinder med sære og store stikvåben?

Men politi-thrilleren Englemageren er en effektiv variation over det velkendte tema inden for gysergenren.

Vi skal ikke gætte, hvem morderen er. Det handler ganske simpelt om med vold og magt at få standset den bestialske galning, som har set sig ond på unge kvinder.

Med sin dobbelttydige titel viser filmen, at han udser sig kvinder, som har fået foretaget en abort. Der løber et overordnet tema om graviditet og moderskab latent gennem filmen.

Laura har selv fået foretaget en problematisk sen abort, så hun har selv en rem af huden og ekstra stor motivation til at fange psykopaten.

Jagten bliver mere og mere desperat. I denne omgang af katten efter musen er musen så at sige næsten hele tiden fatalt foran. Den ene kvinde torteres og myrdes efter den anden. Lige indtil slutningen, som satanisk og overraskende disker op med en raffineret moderkage af en afrunding, som måske er på kanten af det sandsynlige.

Englemageren er produceret uden støtte fra Det Danske Filminstitut og er tydeligvis lavet på et budget. Det skæmmer ikke filmen, der på mange måder er et kammerspil med få og formfuldendte midler.

Instruktørerne Esben Tønnesen og Julie R. Ølgaard kender deres genre og dens affektive effekter. De bruger dem skånsomt og økonomisk, men børn og barnlige sjæle bør advares om, at der sker ting og sager langt fra tv-hyggeserien Sommerdahl og den type sødsuppekrimi.

Håndværksmæssigt er instruktionen forbløffende ferm – chokerende og redegørende på en afbalanceret facon i et djærvt tempo.

Med sine blot 94 minutter er historien for en gangs skyld ikke for lang i spyttet. Filmen er ikke belagt med stuk og anden unødvendig staffage, men giver et signalement af livsstil og samliv, der er godt orkestreret ind i intrigen.

Instruktørdebutanten Julie R. Ølgaard er også foran kameraet og udmærket som psykisk labile Laura.

Hun kan sin metier som politiets hacker, der kan nå ind til ondskaben på den anden side af computerskærmen. Men på hjemmefronten er kursen sat mod katastrofe. Laura har lukket sig inde i sin egen sorg, men møder i sin nye makker en menneskelig kerne af venskab på tværs af køn og klasse.

Roland Møller er gennemført fremragende som Jesper, der synes hård udadtil, men er en sand ven i nøden og en blød mand indadtil med sin højgravide kone.

Møller (R, Nordvest) er ret beset den danske skuespiller, der mest konsekvent er suveræn som både gangster og strisser. Hans maskuline stålsathed bliver aldrig for meget, men falder i hak som en relevant mandstype.

Stine Stengade er bestemt og strikt, men også menneskeligt troværdig som politichefen, der behændigt undgår klichéen som det vrissende overhoved fuld af brok over kollegerne.

I det store hele er Englemageren en spændende og effektiv krimi-thriller, der formår at komme lidt ny vin på de gamle flasker om en sadistisk seriemorder.