Englebørn

Englebørn rammer med perfekt timing som en slags følgesvend til den Oscar-nominerede biografsucces Pigen med nålen.

Mens den anmelderroste film på opfindsom vis udfolder historien om Danmarkshistoriens værste seriemorder, Dagmar Overby og kaldet Englemagersken, bliver den skræmmende kvinde brugt mere subtilt, faktisk uden at blive nævnt, i Englebørn.

En forhistorisk barnemorder er tidligere beboer i det lejlighedskompleks, som et tilsyneladende lykkeligt ungt ægtepar i nutidens København flytter ind i. Men der går ikke lang tid, før det står klart, at noget er helt galt.

Den norske kunstner Freya ankommer med fuldt traumebingo i rygsækken. Elegant viser filmen parrets bryllupsvideo, hvor hun stråler af lykke med en babybule på maven.

Graviditeten gik dog ikke som ønsket, og da vi også hører, at Freyas forældre for nylig døde i en helikopterulykke, samt at hun forsøgte at begå selvmord, hersker der ingen tvivl om, at Freyas psyke er mere end skrøbelig.

Agnes Born formidler skrøbeligheden i hver eneste forsigtige bevægelse, når Freya i malerier prøver at manifestere al den smerte, hun bærer rundt på.

Som om det hele ikke var svært nok, fanger hun manden Mikkel (Micki Stoltt) i at skrive pikant med en anden kvinde. Selv om han nægter utroskab, smider hun ham på porten. Og så går mareridtet først for alvor i gang.

Freya hører nærmest konstant barnegråd oppe på loftet, men når hun undersøger det, er der selvfølgelig ikke en trist baby ovenpå. Er hun ved at miste forstanden, eller er lejligheden hjemsøgt af den tidligere beboers grufulde gerninger?

På godt halvanden time styrer filmen med psykologisk gys og sitrende uhygge effektivt mod et klimaks, der er lige dele oplagt og overraskende.

Englebørn er en af den slags film, hvor virkelig mange navne går igen i rulleteksterne. Den anerkendte fotograf Marcel Zyskind – kendt for Du som er i himlen og Sommeren ’92 – har ikke bare stået for billederne. Han er er også krediteret som producer sammen med instruktør Peder Pedersen, der har klippet filmen, og manuskriptforfatter Jan Lundager Iversen.

Sidstnævnte har desuden været med til at optage lyd og lave visuelle effekter.

Det er med andre ord en lavbudget-produktion, der er blevet kæmpet til live med hårdt arbejde og en masse hjerteblod.

Peder Pedersen – ikke at forveksle med skuespilleren Peder Thomas Pedersen fra Gramsespektrum – har erfaring som instruktør af adskillige prisbelønnede reklamefilm og musikvideoer, ikke mindst Aquas Barbie Girl. Han var i 90’erne redaktør af horror- og sci-fi-magasinet Inferno, der har været en inspirationskilde for Ekko.

Pedersen har fået Claes Bang og musikeren Dicte med i små roller som henholdsvis psykolog og gallerist, der på hver sin måde prøver at redde Freya fra det faretruende sammenbrud. Dicte har i øvrigt ikke optrådt i en film siden sin lovende debut som forklædt trækkerdreng i Carsten Sønders Smukke dreng fra 1993.

Den danske filmbranche har gennem tiden haft et stedmoderligt forhold til horrorgenren, og det har været mere end almindeligt svært at få støtte til den slags på Filminstituttet.

Både Englebørn og den ligeledes vellavede Mulm er blevet til uden finansiel hjælp fra det statslige organ, der er helt afgørende for dansk filmproduktion. Det er egentlig mærkeligt, for der findes vel ikke nogen genre, der har budt på flere kommercielle succeser skabt på et lille budget?

Tænk bare på Psycho og Motorsavsmassakren og i nyere tid film som The Blair Witch Project og Paranormal Activity, der med stort set kun et originalt greb har taget verden med storm.

Helt så overrumplende er Englebørn ikke, og et par ting skurrer i den ellers velkomponerede fortælling.

Hvis Freya er så sikker på, at gråden ikke bare er hendes løbske fantasi, hvorfor banker hun så ikke lige på hos naboerne og spørger, om de har et ulykkeligt spædbarn derinde? Og hvorfor ser man ikke mere til Freyas bedste ven, kunstnerkollegaen Henrik (Kaspersilas Crystallando), efter han har ageret flyttehjælp, før han igen endelig dykker op, da det virkelig gælder?

Det er naturligvis for at skrue historien så skarpt sammen som muligt, og man tænker ikke stort over problemerne, fordi Englebørn med en rammende slutning viser, at nutidens ondskab er mindst lige så skrækkelig som fortidens.