En rigtig vejrmand

Vejrmanden Anders Jørgensen blev i 2017 et mindre fænomen i Danmark. 

Hans evne til at flette alt for personligt materiale og holdninger ind i sine vejrudsigter, gjorde Sommervejret på DR2 til fornøjelig satire. 

Nu er manden, som af de fleste bare bliver kaldt Jørgensen – og som spilles af komikeren Anders Grau – tilbage på skærmen. 

Denne gang optræder han i den korte DR-serie En rigtig vejrmand, som i seks afsnit af små tyve minutter følger vejrmandens problemer i et nyt arbejde på lokalradiostationen Radio Yes. 

Den samlede spilletid er altså som i en film, og det er da også en klassisk udvikling, den akavede vejrmand skal igennem. 

Han prøver at finde sig til rette blandt spøjse kolleger på en ny arbejdsplads. Men allermest skal han finde ro i sit eget selskab og acceptere tingenes tilstand. I en alder af 40 år ser livet nemlig ikke helt ud, som han havde forventet. 

Det er netop seriens udfordring at skabe komik, når ærindet denne gang er en mere sammenhængende historie og ikke korte stikpiller til dette og hint. Humoren kan ikke på samme måde referere til aktuelle nyheder, og derfor har folkene bag serien valgt at skrue op for pinlighedskomikken i mødet mellem vejrmanden og hans nye bekendtskaber. 

Den smertelige humor fungerer glimrende, når Jørgensen på pizzeriaet støder på sin kvindelige kollega Ditte (Ann Hølund), som han hurtigt får et godt øje til. Han har ellers bildt hende ind, at han fik vennerne på besøg til stor fødselsdagsfest. På den måde kommer han hjem med ti pizzaer i stedet for én. 

Det er serien igennem en lige dele morsom og tragisk påmindelse om hans ensomhed, at han har alt for meget pizza i køleskabet. Undervejs kommer han også på dybt vand, når han først havner i romantiske forviklinger under julefrokosten og senere forsøger sig med byens lokale escort. 

Det bliver sjældent lårklaskende sjovt, fordi situationerne er set før. Man bliver aldrig for alvor overrasket. Til gengæld er figuren gennemgribende interessant i sin blanding af arrogance og usikkerhed, hvilket ofte kommer til udtryk på samme måde: et forsøg på at få sig til selv til at virke bedre. 

En rigtig vejrmand er skrevet af hovedrolleindehaveren Anders Grau i samarbejde med manuskriptforfatteren Asger Kjær. De to har en forkærlighed for hverdagens eskapader, hvor en snak over kaffe og kage udvikler sig til et forsvar for manglende sexliv. 

Serien er instrueret af færøske Andrias Høgenni, der har bevist sin sans for timing og forståelse af balancen mellem komik og tragedie i den mesterlige Ekko Shortlist-film Ikki illa meint. 

Filmen vandt prisen for bedste fiktion ved Ekko Shortlist Awards 2020, hvor Høgennis fotograf på Ikki illa meint – norske Jan Bastian Muñoz Marthinsen – vandt for en anden film: Når verden bøjer. 

Makkerparret har slået sig sammen igen som henholdsvis instruktør og fotograf i En rigtig vejrmand, hvor billedsiden gør sit for at skabe et realistisk miljø af typisk kontormiljø. 

Men det er skuespilpræstationerne, der giver liv til de knap så sexede kulisser. 

Lise Baastrup skruer helt op for den enerverende energi som morgenradioværten Karina, mens Troels Malling er god som altid i en lille rolle som forsagt chef. 

Anders Grau gestalter den påståelige, men også dybt usikre vejrmand Jørgensen med medrivende underspil. Sympatien svinger lynhurtigt. Snart griner man ad ham, snart har man ondt af ham. 

Der er noget grundlæggende rørende over en mand, der ikke kan afholde sig fra at dele sin indre smerte med lytterne i et så tørt format som vejrudsigten. Og så bliver tonen fra utallige morgenflader med fokus på ordspil og gammel popmusik underholdende karikeret som kontrast til det eksistentielle mørke. 

Der er mange gode idéer, men man sidder alligevel til sidst og ønsker, at de fine enkeltdele havde fundet sammen i en mere opfindsom helhed.