Biografanmeldelse
03. apr. 2025
Elfie og den hemmelige mission

Elfie og hendes venner er en form for alfer, der på tysk hedder Heinzelmännchen, og sammen laver de en række James Bond-agtige aktioner. 

Foto | ARX Anima Animation Studio

Elfie og den hemmelige mission

Man kan trygt tage alle børn med i biografen for at se sød og sjov animationsfilm om en lille alfling og hendes venskab med en indvandrer-alf.

Af Kristian Ditlev Jensen

I Kagekampen hjælper den lille alfling Elfie med at redde Theos bagerbutik. Filmen beskriver, hvordan de legendariske alflinger – en slags små nisser, som på tysk hedder Heinzelmännchen – for 200 år siden levede i Køln i Tyskland. 

Her hjalp de handlende og håndværkere, indtil en ond hustru, som var gift med en skrædder, udryddede dem. I Kagekampen kommer de tilbage igen, og i løbet af filmen bliver Elfie mindet om, hvad alflinger er kendt for; At hjælpe mennesker, som de ellers siden udryddelsen har været lidt bange for. 

Siden Kagekampen er Elfie blevet mere nysgerrig i forhold til menneskeverdenen, som alfer skal holde sig fra. Hun og de andre alfer laver narrestreger. Det er lidt a la James Bond-aktioner for mindre børn: små, søde indbrud og den slags. Og på den måde har de en fin hverdag i Køln. 

Alt det ændres imidlertid, da den lille indvandrer-alf Bo dukker op i hendes lille domæne. Bo kommer oprindelig fra Wien og er en techno-wizz. Inden Elfie har set sig om, flyver hun med på hans droner, har fået udleveret et apple-ur og bliver hejst op med undertryk i et rør! 

Det er skægt fundet på, og børn bliver tydeligvis meget opslugt og underholdt af at se på løjerne. Og fordi Bos alflingeslægt – let genkendelig på deres blå spidshuer – har som eneste mission at have det sjovt, er der masser af fis og ballade. 

Imidlertid er de to klaner af alflinge lettere uforenelige. I 250 år har de to forskellige familier bekæmpet hinanden. Men som så tit, når man lærer fremmede at kende, er de i virkeligheden bare venner, man endnu ikke rigtigt har mødt. 

De to nye, unge venner beslutter sig da også hurtigt for, at det er deres lille ekstramission, at de skal lave en slags forsoning imellem de to stridende slægter. 

Det kan man naturligvis kun, hvis man har en ydre fjende, der kan samle tropperne. Og det har alflingene i skikkelse af både en kvindelig betjent og hendes politikat. 

Filmen er mægtigt sød, og man kan trygt tage alle børn med ind at se den. For selv om der er en del action, kommer ingen alvorligt til skade. Alt foregår i et trygt og hyggeligt univers.

Når der endelig begås kriminalitet – for eksempel et indbrud – er det for at stjæle slik. Eller de dér små ketchup-poser, man får til pommes frites! 

I filmen dannes en troværdig hovedperson, men der er også mange fine bipersoner. Der er satset, som det sig hør og bør, på en vis repræsentation. 

Kvinder kan være både politifolk, ældre alflinge eller enlige indvandrer-mødre. Hankønsvæsener kan både se sig repræsenteret som unge, fikse alflinge og som ældre, pensionerede mænd og som kioskindehavere. 

Alle hudfarver er med, så ingen føler sig overset. I gamle dage var alle smølfer blå, så ingen følte sig udenfor, men i dag skal paletten være fuld. Og det politisk korrekte fungerer egentlig meget fint og upåfaldende. Også selv om rulleteksterne kun rummer tyske, italienske og spanske navne – ikke for eksempel navne fra Mellemøsten. 

Stilen kan minde om et muntert teaterstykke for børn. Hittepåsomt og eventyrligt. Tyske Ute von Münchow-Pohl, som har instrueret, er oprindelig tegner og storyboarder, så billederne er flotte, og det hele er velfortalt. 

Hun er kendt for Harepatruljen – Vogterne af det gyldne æg og Kagekampen. Med Elfie og den hemmelige mission får hun nok flere små fans i Danmark.

Titel:
Elfie og den hemmelige mission

Originaltitel:
Die Heinzels: Neue Mützen, Neue Mission

Land:
Tyskland

År:
2024

Instruktør:
Ute von Münchow-Pohl

Manuskript:
Jan Strathmann

Medvirkende:
Sandra Bothmann, Alex Høgh Andersen

Spilletid:
76 minutter

Aldersgrænse:
Tilladt for alle

Premiere:
3. april

Relevante artikler

Biografanmeldelse
17. feb. 2025
Flow

Flow

Biografanmeldelse
09. sep. 2021
Kagekampen

Kagekampen

Fra samme skribent

Tv-anmeldelse
04. dec. 2025
Hvem passer på grisene?

Hvem passer på grisene?

Serieanmeldelse
01. dec. 2025
Valdes jul – Vintermiraklet

Valdes jul – Vintermiraklet

Serieanmeldelse
28. nov. 2025
Blossoms Shanghai

Blossoms Shanghai

Serieanmeldelse
24. nov. 2025
The Beast in Me

The Beast in Me

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten