Elevation

Pludselig dukker der nogle fæle, monstrøse bæster op af jorden og begynder at udrydde menneskeheden.

Efter tre års hærgen er det kun mennesker, som bor i en højde af 8.000 fod over havets overflade, der kan overleve. Rovdyrene kaldes for flænserne, fordi det er, hvad de gør, når de fanger et menneske.

Overlevere befinder sig i Elevation oppe i Rocky Mountains bjerge i Colorado i den højde, som er lig med sikkerhed. Men en far har en lungesyg søn, som har behov for medikamenter, der befinder sig i den mennesketomme verden, hvor flænserne hersker.

Flænserne er udødelige. Alt preller af på dem på grund af deres beskyttende skæl.

Gode råd er dyre, men farmand og to kvinder – den ene en frisk, ung kvinde fra Texas, den anden en alkoholiseret kvindelig forsker – tager af sted for at hente medicin til drengen. Hans mor er i øvrigt just blevet dræbt og flænset af væsenerne fra jordens indre.

Selvfølgelig er det en selvmordsmission på filmens præmisser.

Elevation er en postapokalyptisk science fiction-film. Civilisationen er gået under, sådan som vi kender den, og fra at være verdens værste rovdyr er mennesket nu selv blevet jaget vild af noget, som kan være straffen for vores klimatiske misbrug af kloden.

Men hvor faren kun er interesseret i at redde sin søn, er den kvindelig forsker opsat på at finde den kugle, som kan trænge igennem uhyrerne og dræbe dem.

Så turen ned i dalen og til farlige områder under 8.000 fødder har to vinkler: At redde sønnen med medicin og verden ved at finde et middel mod dens totale undergang.

Handlingsskelettet er på sæt og vis banalt, men ganske godt sat i scene: at overleve en tur igennem i fjendeland, hvor fjenden er, hvor du mindst venter det, og slår til som et lyn.

Et lysglimt i skoven, og så farer der noget mod dig, som ligner en mekaniseret udgave af et futuristisk næsehorn med arme som en blæksprutte. Ligesom i Ridley Scotts Alien skal vi et stykke ind i filmen, før monstret konkretiseres til et portræt af et væsen i al sin forfærdelige uhyrlighed.

Den fragmentariske præsentation serveres fermt og gestaltes selvfølgelig i en scene, hvor et menneske bliver fanget. Undervejs får vi smukke landskaber af mennesketom natur besat med vilde heste, tomme bygninger, forladte skilifte og dybe mineskakter, hvor faren lurer allermest.

Heldigvis har en af deltagerne et armbånd, som adviserer, når der er et monster i nærheden. Men virker tingsten hver gang? Desuden kan man kun kortvarigt forsinke monstrenes fremfærd med sin kugleregn fra automatiske våben.

George Nolfis Elevation er en decideret b-film, som kun varer halvanden time, men underholder herligt eskapistisk. Slutningen får religiøse toner af, at Gud ikke er helt død, men gemmer sig bag skyerne på en himmel, som filmens overlevende skal holde øje med.

Uden at røbe for meget er der lagt op en fortsættelse, ligesom vi aldrig får at vide, hvorfor disse væsener ikke kan komme højere op end til 8000 fods højde.

Anthony Mackie – kendt fra diverse Marvel-heltefilm – spiller den tapre far med stålsat bravur og heroisk bekymring. Maddie Hasson er hans sekundant, den fandenivoldske og skydeglade unge kvinde fra Texas.

Mens amerikansk-brasilianske Morena Baccarin er drukkenbolten, som skal tilbage til sit laboratorium for at finde en løsning på problemet med de usårlige væsener. Som gruppens desillusionerede forsker er hun den karakter, som har mest at sige i det fåmælte kammerspil.

Med håb versus håbløshed i bagagen bliver det dramatiske spil mellem disse tre. Angst og bæven svinger frem og tilbage ad farlige stier op og ned ad bjerge med en mennesketom by som endemål.

Elevation er godt fortalt og behagelig økonomisk med sine både visuelle og lydlige effekter af splat og gys.