Biografanmeldelse
25. nov. 2013
Dom over død mand
Jesper Christensen spiller den flinthårde svenske dagbladsredaktør Torgny Segerstedt, der talte nazismen imod. Filmens manuskript er skrevet af Klaus Rifbjerg. Foto | Mischa Gavrjusjov

Dom over død mand

Jesper Christensen brænder igennem i Jan Troells udsøgt fotograferede film, der desværre føles sært uforløst. Kan ses hele ugen i Cinemateket.

Af Morten Piil

Dommen over den svenske, politiske dagbladsredaktør Torgny Segerstedt (1876-1945) var klar efter hans død: Han var en helt, en af Europas mest betydningsfulde anti-nazistiske stemmer.

Allerede i januar 1933 kunne den demokratiske aristokrat Segerstedt dekretere Hitler for ”en forulempelse”. Og antinazismen blev ledetråden i hans virke op gennem 30’erne og under Anden Verdenskrig, langt fra ubetinget beundret i det neutrale Sverige. Her betragtede mange hans skriverier som en sikkerhedsrisiko, og både statsministeren og kongen forsøgte at få ham til at tie.

Netop Segerstedts konfrontationer med statens topfigurer skaber en nerve og fremdrift, Dom over død mand ellers er ret blottet for. Først i anden halvdel kommer den udsøgt fotograferede, sort-hvide film til live i disse skammens øjeblikke, hvor ytringsfriheden anfægtes.

Det er også her, Jesper Christensen brænder stærkest igennem som den flinthårde Segerstedt. Men som helhed ser filmen ikke Segerstedt som en politisk helt, men som en problematisk patriark, der var så kuldslået i sine private relationer, at forholdet til hans tre hunde tæller mest.

Det går ud over kvinderne i hans liv – den selvmedlidende hustru (Ulla Skoog i en mest af alt pinagtig præstation) og den offentlige elskerinde (Pernilla August), der finansierer hans blad, Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning. Det aldrende trekantsforhold slår ikke mange gnister i Troells flaksende fortællestil (manus skrevet med Klaus Rifbjerg). Styrken ligger i sansen for udtryksfulde fysiognomier og de troellske, ultra- korte glimt af smerte eller skønhed.

Til slut går både fortælling og personer i noget nær totalopløsning i morfinisme, kræftsygdom og udslukthed. Har Segerstedt ret, når han frygter at have skrevet i sand? Nej: Filmen dementerer det ved sin blotte eksistens. Lad så være, at den snarere føles sær end forløst.

Land:
Sverige

År:
2012

Instruktør:
Jan Troell

Manuskript:
Jan Troell, Klaus Rifbjerg

Medvirkende:
Jesper Christensen, Ulla Skoog, Pernilla August

Spilletid: 
126 min.

Premiere:
21. november. Vises til og med søndag 1. december i Cinemateket i København

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
13. sep. 2017
Borg

Borg

Biografanmeldelse
15. juni 2017
Den bedste mand

Den bedste mand

Essay
01. juni 2026
”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

Hvorfor stoppede Bo Green Jensen pludselig på Weekendavisen efter fire årtier? ”Til sidst var der bitter krig hele tiden,” fortalte han sørgmodigt til Ekko i november 2023 – en beretning, vi nu bringer med de nærmestes velsignelse.

Nyhed
31. maj 2026
DR er skyld i Deluca-konkurs

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

Nekrolog
29. maj 2026
Bo Green Jensen er død

Bo Green Jensen er død

007 First Light
Spilanmeldelse
01. juni 2026

007 First Light

Gone
Serieanmeldelse
01. juni 2026

Gone

Ben’Imana
festivalanmeldelse
30. maj 2026

Ben’Imana

Mest læste

Bo Green Jensen er død
Nekrolog
29. maj 2026

Bo Green Jensen er død

DR er skyld i Deluca-konkurs
Nyhed
31. maj 2026

Producent: DR er skyld i Deluca-konkurs

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”
Essay
01. juni 2026

”Jeg skrev Weekendavisen ud af mit hjerte”

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · april 2026

Ekko #100

Intro