Tv-anmeldelse
13. apr. 2016
Dice
Andrew Dice Clay blev kendt som ”The Dice Man” og var en af de største komikere i 80’erne og 90’erne, men siden gik det gevaldigt ned ad bakke for den kæphøje newyorker. Foto | hbonordic.com

Dice

Den falmede kultkomiker Andrew Dice Clay lægger hjertet og nosserne på blokken i selvbiografisk serie, der savner lidt til hjernen.

Af Nicki Bruun

”Jeg er på toppen af verden, mor.”

Sådan siger Andrew Dice Clay, iført sin karakteristiske læderjakke og -handsker og en smøg i flaben, i introsekvensen til den selvbiografiske serie Dice.

Problemet er bare, at det er arkivmateriale fra 1989, dengang Dice Man var en af verdens mest populære standup-komikere , der meget sjældent kom over bæltestedet. Sidst i introsekvensen ramler en bygning ned i Las Vegas, hvor den i dag 58-årige Dice bor med sin yngre kæreste Carmen (Natasha Leggero) og prøver at finde tilbage til fordums storhed.

Selv om han opholder sig i Nevadas storgamblende ørken, holder han med utallige variationer af ”Made in Brooklyn”-t-shirts fast i sin persona som søn af New York. Sammen med eftersøgningen af en afstøbning af hans pik fra 1989 er det den tydeligste markering af, at han lever på fortidens bedrifter.

Dice lægger sig i samme tradition som elskede komedieserier som Larry Davids Curb Your Enthusiasm og Louis C.K.’s Louie, hvis selvudstillende komik med sin kompleksitet har fungeret over mange sæsoner.

Det er til gengæld svært at forestille sig den noget mere entydige pik og patter-humor i Dice holde sig frisk over en årrække.

Første sæson er kun på seks afsnit af knap en halv time per styk, men allerede i løbet af dem begynder man at mærke en begyndende tomgang. I de første tre afsnit er tonen frisk, men efterhånden melder trætheden over røvhulspersona sig. Og når Dice bevæger sig ud i mere seriøst territorium, mister serien sin troværdighed.

Serien er bedst, når den fjollet leger med, hvor meget Dice i virkeligheden er den rolle, han spiller. Det lykkes i andet afsnit, hvor Oscar-vinderen Adrien Brody, en anden indfødt newyorker, som en del af sin method acting følger Dice i forberedelserne til rollen i et stykke om maskulinitet.

I den proces viser Dice sin seng til Brody og udbryder ganske uden ironi: ”Det er her, Dice knepper!”

Mens karakteren altså tager sig selv meget alvorligt, er serien ikke bange for at præsentere et selvironisk ego-nedbrud, der gør op med Dices macho-image.

Til gengæld kan Andrew Dice Clay som skuespiller ikke helt bære rollen, da han mangler den kompleksitet, serien i sidste ende stræber efter. Har man set ham spille sig selv i en gæsteoptræden i serien Entourage, bliver der ikke lagt frygteligt meget til portrættet, bortset fra at han selvfølgelig nu er i centrum med sit eget, meget lille følge.

Den eneste faste karakter ud over Dice og Carmen er hans bedste, og eneste, ven med det uforklarligt dumme navn Milkshake (Kevin Corrigan). Selv han optræder dog kun i korte optrin uden den store sammenhæng, og serien er derfor primært båret af Dices møder med forskellige gæstestjerner.

Det fungerer, når Adrien Brody spiller sig selv, mens folk som Lorraine Bracco og Michael Rapaport trods højtråbende præstationer ikke har nok at arbejde med som henholdsvis chef og gammel ven.

Man kunne have håbet, at Andrew Dice Clay efter en mindre genopblomstring med roller i Blue Jasmine og som krimi-katalysator i HBO-serien Vinyl nu endelig var tilbage.

Men det bliver altså ikke rollen som sig selv i Dice, der kommer til at give ham det store comeback.

Titel:
Dice

Land:
USA

År:
2016

Serieskaber:
Scot Armstrong

Medvirkende:
Andrew Dice Clay, Kevin Corrigan, Natasha Leggero, Lorraine Bracco, Adrien Brody, Michael Rapaport 

Spilletid:
Seks afsnit af cirka 25 minutter

Anmeldelse:
Seks afsnit

Aldersgrænse:
Tilladt for børn over 15 år

Premiere:
11. april 2016 på HBO Nordic

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
15. feb. 2016
Vinyl

Vinyl

Tv-anmeldelse
07. maj 2014
Louie

Louie

Biografanmeldelse
07. aug. 2013
Blue Jasmine

Blue Jasmine

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
09. nov. 2025
Den sidste stilhed

Den sidste stilhed

Biografanmeldelse
11. sep. 2025
Bob Trevino Likes It

Bob Trevino Likes It

Serieanmeldelse
12. juni 2025
Stick

Stick

Biografanmeldelse
26. maj 2025
Sønnike

Sønnike

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten