Biografanmeldelse
21. dec. 2025
Den nye triumfbue

Claes Bang leverer en af sine stærkeste præstationer som arkitekten Jens Otto von Spreckelsen, mens Sidse Babett Knudsen spiller hans hustru, som i dag offentligt tager afstand fra filmens skildring af deres forhold.

Foto | Ex Nihilo

Den nye triumfbue

Underholdende og bevægende fransk-dansk film om Johan Otto von Spreckelsens opførelse af triumfbue i Paris svækkes af opdigtede scener fra privatlivet.

Af Bo Tao Michaëlis

Den berømte akse i Paris, der strækker sig fra Louvre og næsten snorlige hele vejen ud mod La Défense i horisonten, er omkring 8,5 kilometer lang.

Undervejs passerer man først den ældste og mest yndefulde af triumfbuerne, Arc de Triomphe du Carrousel, dernæst den største og mest ikoniske, Arc de Triomphe på Place Charles-de-Gaulle, som troner midt i en stærkt trafikeret rundkørsel. Til sidst følger det lange stræk ud til den yngste, men også største: La Grande Arche de la Défense, færdiggjort i 1989.

Det er klart ved endemålet, at den kvadratiske, grandiose triumfbue gør sig bedst på afstand. En langdistanceblænder, som ligger for tæt på et indkøbscenter, indeklemt blandt andre bygninger. Den virker fattig og lettere anløben i sin nøgne ornamentik som et kunstværk.

Værkets kunstner, arkitekten Jens Otto von Spreckelsen blev knust. Hans livsdrøm om Menneskehedens Triumfbue, som han kaldte den, forvandledes til et mareridt. Projektet blev af både politiske og økonomiske årsager mere og mere indskrænket. I hans øjne så meget, at han tog sit gode tøj og gik lige før, han døde af cancer i 1987.

Alligevel er vi danskere stolte af, at Jens Otto von Spreckelsen vandt arkitektkonkurrencen og fik lov til at opføre dette monument, både til den store franske revolutions 200-årsjubliæum i almindelighed og til menneskehedens triumf i særdeleshed.

Historien om hvordan og hvorfor, får man i Stéphane Demoustiers franske film Den nye triumfbue, baseret på Laurence Cossés roman La Grande Arche. Både film og roman er inspireret af virkelige hændelser fra 1983 til 1987.

Alligevel slår en indledende tekst fast, at scenerne mellem arkitekten og hans hustru er opdigtede, og det skaber et problem.

Filmen følger dog historiens fakta i store træk. Den relativt ukendte danske arkitekt, som var professor ved Kunstakademiets Arkitektskole og hidtil kun havde tegnet fire kirker samt sit eget hus, får til opgave at skabe et skelsættende fransk monument: et nyt pariser-vartegn.

Den socialistiske og katolske præsident François Mitterrand er begejstret for von Spreckelsens grandiose idé om at gøre buen kvadratisk – en kubus omgivet af en mindre af samme slags.

Men så træder statens bureaukrati til, ligesom politiske faktorer kommer i vejen. At byggeriet skal være gennemført fransk, fører til trakasserier, blandt andet et slagsmål om den rette form for italiensk marmor.

Det sidste fører til et opgør mellem hr. og fru Spreckelsen, som der angiveligt ikke er belæg for.

I hvert fald har Jens Ottos 92-årige enke i Politiken taget afstand fra filmen, som ifølge hende er ”fuld af opdigtede scenarier, faktuelle fejl og usande postulater”. ”Reelle begivenheder forvrænges via pinlige forenklinger, og min mands faglige kompetencer samt hans menneskelige egenskaber forfladiges,” skriver Karen von Spreckelsen.

Filmens dokumentariske troværdighed er med andre ord tvivlsom. Instruktøren skaber et narrativ om eneren versus massen, det storslåede og geniale over for det småtskårne og banale, med toner af en idealistisk dansker strandet i et pragmatisk Frankrig.

Fortællingen får karakter af en klassisk tragedie. Johan Otto forlader projektet og dør alene på en bænk, fortvivlet over sin triumfbues skæbne. I virkeligheden døde han på Hillerød Sygehus og – siger hustruen – stadig fortrøstningsfuld på byggeriets vegne.

Stéphane Demoustier erkender over for Politiken, at han ikke har haft adgang til privatlivet og derfor har måttet bruge sin fantasi. Resultatet er bestemt dramatisk underholdende, men med en bismag af en lidt for effektiv opsætning.

Filmens rekonstruktion af de enorme byggepladser og buen, der rejser sig voluminøs langs vejen som et menneskeskabt monument, er imponerende. Danske Claes Bang (The Square) leverer en af sine bedste præstationer som den i bund og grund sympatiske von Spreckelsen, der i en sproglig blanding af fransk, engelsk og dansk kæmper for at få sit mesterværk realiseret.

Sidse Babett Knudsen, der taler flydende fransk, er overbevisende som den klarsynede hustru, der bliver trynet af sin mere og mere koleriske mand – hvilket hustruen i dag altså bestrider.

Også Swann Arlaud fortjener ros som den ambivalente projektarkitekt Paul Andreu, kendt for sine strømlinede lufthavne og computergrej, noget Spreckelsen afskyr.

Paul leder i silende regnvejr efter von Spreckelsens beskedne grav sammen med en anden franskmand. Scenen fremstår oversentimental i en ellers bevægende, men historisk problematisk film.

Titel:
Den nye triumfbue

Originaltitel:
L’inconnu de la Grande Arche

Land:
Frankrig, Danmark

År:
2025

Instruktør:
Stéphane Demoustier

Manuskript:
Stéphane Demoustier

Medvirkende:
Claes Bang, Sidse Babett Knudsen, Xavier Dolan, Swann Arlaud, Michel Fau

Spilletid:
104 minutter

Premiere:
25. december

Relevante artikler

Cannes 2025
10. apr. 2025
Dansk nedtur i Cannes

Dansk nedtur i Cannes

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
14. dec. 2025
Den gode stemning

Den gode stemning

Biografanmeldelse
10. dec. 2025
Mand op

Mand op

Serieanmeldelse
08. dec. 2025
The Abandons

The Abandons

Biografanmeldelse
05. dec. 2025
Eternity

Eternity

Nyhed
18. dec. 2025
Ekko bringer de sidste julegaver ud

Ekko bringer de sidste julegaver ud

Oscar 2026
17. dec. 2025
Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Dansk Putin-film i hård Oscar-kamp

Goodbye June
Streaminganmeldelse
20. dec. 2025

Goodbye June

Gaucho Gaucho
Biografanmeldelse
18. dec. 2025

Gaucho Gaucho

All Her Fault
Serieanmeldelse
17. dec. 2025

All Her Fault

Avatar: Fire and Ash
Biografanmeldelse
16. dec. 2025

Avatar: Fire and Ash

Skolens tabte børn
Serieanmeldelse
16. dec. 2025

Skolens tabte børn

Mest læste

Manden bag Anden
Interview
14. maj 2009

Manden bag Anden

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”
Nyhed
11. juli 2024

”Krasnik fremlægger det lige glat nok”

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten