Serieanmeldelse
08. nov. 2019
De visionære
Den danske forfatter Stine Branderup (Trine Dyrholm) interviewer Walter Gropius (August Diehl) på Bauhaus-arkitektens ældre dage. Foto | Julia Terjung

De visionære

Tysk serie med Trine Dyrholm genskaber Weimarrepublikken og miljøet omkring Bauhaus-skolen lige så glamourøst som krimiserien Babylon Berlin.

Af Bo Tao Michaëlis

Det er ikke kun Murens fald, der holder rund fødselsdag i år i Tyskland.

Landet har også fejret 100-året for Bauhaus-skolen, som i april 1919 blev grundlagt i Goethes by, landets daværende hovedstad Weimar.

Dette statslige byggehus blev århundredes mest provokerende og skelsættende skole for brugskunst, billedkunst og arkitektur. Da skolen blev lukket af nazisterne i 1933, flygtede elever og lærere til udlandet. Mange tog til USA, heriblandt skolens grundlægger, den karismatiske arkitekt og krigshelt med hele to jernkors, Walter Gropius.

Her tegnede han smagfuldt stilrene huse og levede strømlinet luksuøst til sine dages ende som 86-årig i 1969. Berømt som genial og visionær. Men også berygtet som egocentrisk stivstikker, kunstnerisk vendekåbe og glad for kvinder.

Skolens kvindelige elever blev aldrig ligestillet i det såre venstreorienterede kollektiv dengang i Weimar. Ej heller i den amerikanske stat Massachusetts, hvor Walter Gropius levede i 1960’erne.

Her starter den flotte og flamboyante tv-serie De visionære, der kan ses på DRTV.

Gropius, spillet meget overbevisende af August Diehl, opsøges af den danske forfatter Stine Branderup, endnu engang en yderst seværdig Trine Dyrholm.

Over en drink spørger hun, hvordan han lever med den løgn, at kvinder og mænd blev behandlet lige på hans skole for multikulturel avantgardekunst, egal og hypermoderne livsstil?

Hans minder går tilbage i ord, tanker og flashbacks – særligt til kunstneren Dörte Helm, en begavet, intelligent og modig kvinde. Højst sandsynligt kvinden i denne kunstners liv og gerning. Navnlig det sidste.

Dörte Helm, der som halvjøde led en krank skæbne og døde som 40-årig i 1941, var mindst lige så talentfuld som Gropius. Mange mener, at han både stjal hendes idéer og hæmmede hendes udvikling som kunstner.

De visionære er glamourøst præget af et dyrt production design, hvor der ikke er blevet sparet på noget. Vi får både Første Verdenskrig med skyttegrav og skud, kup og revolte på barrikaderne, dragende jazzmusik og damer i kulørte og løse klæder.

Weimarrepublikken er lige så lækker og laber med charleston og kaos som i den succesombruste og storslåede krimiserie Babylon Berlin.

Serieskaber Lars Kraume (manden bag spændingsdramaet To minutters stilhed) kan sin Bauhaus og forsøger sågar at illudere diverse stilarter i en ferm iscenesættelse. Men måske er det, fordi han ved så meget om epoke og emne, at hans føljeton kaster alt for mange bolde op i luften og ikke griber dem alle sammen.

I sidste afsnit ender det hele brat uden videre pejling på, hvad der siden skete.

Lars Kraume vil gerne levere en feministisk historie om store mandekunstnere, som har underkuet kvinder i både deres kunstneriske og menneskelige varetægt. På den anden side fortæller han en tragisk kærlighedshistorie om Dörte og Walters ”Hassliebe” – som det hedder på tysk, når to mennesker både hader og elsker hinanden.

Og så vil De visionære vise os det store historiebillede og det kulturhistoriske portræt af en kunsthåndværkerskole og skoledannende tegnestue, som ændrede verden med hensyn til kunstsmag, boligindretning og bybillede.

Derfor får vi et rend af kunstnere og arkitekter, som kommer forbi på fransk visit, mens begreber som ”ekspressionisme” og ”funktionalisme” henkastes i flæng. Så hvis du ikke har de fornødne forkundskaber, får du mest ud af serien med fingeren på Google.

Serien reddes alligevel i land som inciterende underholdning, især takket være den utroligt velspillende Anna Maria Mühe.

Med sit smukke og fiffige ræveansigt spiller hun rollen som den stakkels, men også synkefri Dörte Helm. Mühe giver liv til borgerpigen, som bliver kunstnerkvinde på trods af både sine forældre og den mand og kollega, der konstant svigtede hende.

Titel:
De visionære

Originaltitel:
Die Neue Zeit

Land:
Tyskland

År:
2019

Serieskaber:
Lars Kraume

Medvirkende:
August Diehl, Anna Maria Mühe, Trine Dyrholm, Valerie Pachner

Spilletid:
Tre afsnit af cirka 90 minutter

Anmeldelse:
Tre afsnit

Premiere:
23. oktober på DR2 og DRTV

Relevante artikler

Serieanmeldelse
05. dec. 2018
Babylon Berlin

Babylon Berlin

Serieanmeldelse
17. feb. 2017
Deutschland 83

Deutschland 83

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
10. dec. 2025
Mand op

Mand op

Serieanmeldelse
08. dec. 2025
The Abandons

The Abandons

Biografanmeldelse
05. dec. 2025
Eternity

Eternity

Serieanmeldelse
01. dec. 2025
Tak for ingenting

Tak for ingenting

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten