Serieanmeldelse
12. nov. 2020
The Crown – sæson 4
Prinsesse Diana (Emma Corrin) er ballets dronning ved enhver festlig lejlighed, men på Buckingham Palace lever hun en ensom tilværelse. Foto | Sophie Mutevelian

The Crown – sæson 4

Fortsættelsen af det kongelige periodedrama spinder guld på Thatcher-æraens splittede Storbritannien og Prinsesse Dianas dystre skæbne.

Af Kjartan Hansen

”Lige hvad vi har brug for: To kvinder ved roret!”

Det siger Prins Philip med himmelvendte øjne, da Margaret Thatcher bliver valgt som Storbritanniens første kvindelige premierminister.

I stedet for samklang møder han Dronning Elizabeths formanende blik. Udtalelsen overrasker hende, idet han jo er gift med den anden kvinde ved roret.

Fjerde sæson af The Crown strækker sig igennem Thatcher-æraen fra 1979 til 1990. Tiden var præget af Falklandskrigen, der delte befolkningen, stigende arbejdsløshed og fattigdom.

Men det er fremdeles de historiske personers indre liv, der er seriens kerne.

Sigende for sæsonen er ”Balmoral-testen”, som nye mennesker ved hoffet skal bestå. Det er et weekendophold på Windsor-slægtens gods Balmoral i Skotland.

Det kønne, gamle slot omgivet af diset gråvejr tårner op i det grønne landskab. Her finder familien kortvarigt ro langt væk fra tronens pligter.

Under opholdet falder hele familien øjeblikkeligt pladask for prinsens purunge kæreste – den kommende Prinsesse Diana – mens Margaret Thatcher (Gillian Anderson) dumper fatalt.

Thatcher er klædt forkert på til drinks med de royale og jagtturen dagen efter. Og hun er ganske uduelig til selskabslege. Den slags er der ikke tid til at lære, når man som hende kommer fra arbejderklassen.

Gruelig galt går det, da en balstyrisk Prinsesse Margaret (Helena Bonham Carter) dadler hende for at sidde i Dronning Victorias stol. Den er et historisk levn, der kun til pynt!

Serien er medlidende med den ellers uelskede premierminister. Vi ser Thatcher som et produkt af samtiden. En kvinde, der bærer på samfundets kvindehad og klassestrid.

”Tænk, at den første politiker til at bryde sammen herinde skal være en kvinde,” siger Margaret Thatcher bleg om næsen til audiens med dronningen, mens hun presser tårerne tilbage.

Det er paradoksalt, at hun selv ser ned på andre kvinder, som hun finder for emotionelle eller stride.

Emma Corrin er mageløs som Prinsesse Diana. Ud over en slående lighed stråler Corrin med samme ynde og uskyld som ”folkets prinsesse”, der resten af hendes liv blev omdrejningspunkt for en konstant mediestorm og nærmest kultlignende hengivenhed fra folket.

Netflix har brugt prinsessens vedholdende popularitet i sin markedsføring af periodedramaet hen over sommeren. Man har således frigivet optagelser og stillfotos, der viser Dianas berømte brudekjole og den unge kvinde på gaden jaget af fotografer.

Hun udstråler en fængslende vildskab, når vi ser hende suse afsted på rulleskøjter ned ad royale korridorer dekoreret i overdådig klunkestil, imens walkmanen spiller Duran Durans Girls on Film på fuld volumen. Sekvensen kunne have været en enestående musikvideo.

For ikke at bryde blufærdigheden efter deres første date giver Prins Charles (Josh O’Connor) hende et håndtryk farvel. Den ellers milde kvinde kalder prinsen en rigtig gentleman, før hun nejer ironisk.

Hun kigger på ham med et forførende blik og går sin vej. Tilbage står han med røde kinder og smiler blidt for sig selv.

Men alt ånder ikke fred og idyl.

Efter Dianas ankomst hviskes der stadig i krogene om kronprinsens skandaløse forhold til Camilla Parker-Bowles, og snart føler prinsessen sig ensom i Buckingham Palaces opulente, men tomme gemakker.

Om natten sniger hun sig ned til køkkenet for at trøstespise, inden hun på toilettet tung om hjertet tænder for hanen og tvinger sig selv til at kaste op.

Hvert afsnit starter derfor med en advarsel om, at den indeholder skildringer af spiseforstyrrelse.

Sæsonens overvejende fokus på Prinsesse Diana og Margaret Thatcher betyder desværre, at der er mindre plads til nogle af de tidligere sæsoners favoritter – for eksempel tragiske, men ustyrligt sjove Prinsesse Margaret.

Som en finurlig krølle på halen synes de to prinsessers skæbne dog at afspejle hinanden, og The Crown formår endnu engang at spinde guld på det britiske kongehus.

Titel:
The Crown

Sæson:
4

Land:
England, USA

År:
2020

Serieskaber:
Peter Morgan

Medvirkende:
Olivia Colman, Tobias Menzies, Helena Bonham Carter, Josh O’Connor, Emma Corrin, Gillian Anderson

Spilletid:
Ti afsnit af cirka 60 minutter

Anmeldelse:
Ti afsnit

Premiere:
15. november på Netflix

Relevante artikler

Serieanmeldelse
07. dec. 2017
The Crown – sæson 2

The Crown – sæson 2

Serieanmeldelse
23. jan. 2017
The Crown

The Crown

Fra samme skribent

Serieanmeldelse
23. okt. 2025
Boots

Boots

Serieanmeldelse
15. okt. 2025
Chad Powers

Chad Powers

Biografanmeldelse
09. sep. 2025
Se gennem Aske

Se gennem Aske

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten