The Crime of the Century

Længe før der var coronavirus, blev USA ramt af en anden, men langt mere snigende epidemi.

I Alex Gibneys todelte dokumentar The Crime of the Century bliver den kaldt ”den stille epidemi”, men efterhånden er den nok mest kendt som opioidkrisen.

Sundhedskrisen har herhjemme fået spredt opmærksomhed, men slet ikke nok i forhold til de omfattende konsekvenser – ikke mindst dødsfald – den efterhånden har forvoldt hundredetusindvis af amerikanere.

Opioder er en fællesbetegnelse for stoffer udvundet af opiumplanten, som blandt andet benyttes som smertestillende medicin.

Problemet med opioider er, at de er stærkt afhængighedsskabende på linje med eksempelvis heroin. Det problem er USA desværre blevet skrækeksemplet på.

Oscar-vinderen Alex Gibney er med titler som Citizen K, Crazy, Not Insane og Agents of Chaos yderst produktiv i disse år. Fælles for mange af hans produktioner er deres samfundsmæssige og politiske relevans.

I sit nye storværk blotlægger han den omfangsrige krise, som betyder, at enormt mange helt almindelige amerikanere reelt lever som opioidjunkier. Ifølge filmens sluttekster døde mere end 480.000 amerikanere fra 2000 til 2019 af opioid-overdoser, og mere end halvanden millioner amerikanere er afhængige.

Rystende tal.

Instruktørens grundlæggende og lige så chokerende påstand i The Crime of the Century er, at personerne ikke er havnet i et misbrug ved ulykkelige tilfældigheder. Det er resultat af gigantiske svigt og kalkulerede forbrydelser begået af medicinalindustrien, myndigheder og de amerikanske lovgivere.

Igennem dokumentarens to dele og i alt fire timer gransker Alex Gibney grundigt og detaljeret opioidkrisens historie og utallige kringelkroge.

The Crime of the Century er derfor omfattende og dybdegående i en grad, så resultatet bliver en kende udmattende.

Men det er prisen for en dokumentar, der virker gennemresearchet og sober. Det er tydeligt, at Washington Post er medproducent, og avisen er da også repræsenteret med et par graverjournalister i filmen.

Første del af dokumentarener især en historisk oprulning af opioidkrisen. I løbet af 1980’erne og 90’erne udvikler medicinalfirmaet Purdue, ledet af den ekstremt rige Sackler-familie, OxyContin. Det er en smertestillende pille udviklet til terminale kræftpatienter.

Men med forskellige lyssky fiksfakserier godkendes pillen til mere almindelig smertestillende brug. Samtidig er Purdue skræmmende dygtige til at markedsføre deres pille, som bliver udbredt blandt amerikanerne med mildere smerter.

Gennem interviews med alverdens implicerede samt masser af juridiske og medicinske dokumenter viser The Crime of the Century, hvordan en stor befolkningsgruppe er blevet påduttet et medikament, der har gjort dem til stofmisbrugere.

Alex Gibney viser hjerteskærende billeder af personer, som ligger livløse af overdoser i deres biler, huse og på gaden. Vi er med politi og særlige opioidpatruljer på arbejde, når de hjælper folk, der besvimer med børn på bagsædet af bilen.

Undervejs ser man måbende og vantro med, når enormt energiske og farverige, tidligere sælgere fra medicinalbranchen fortæller om deres salgsstrategier. De tæller covermusikvideoer, hvor teksten er ændret til opioidhyldest, og skamløse tv-reklamer.

Desværre fortæller filmen mange af de medvirkendes historier helt fra barndom og frem, hvilket virker overflødigt.

Til gengæld tager Alex Gibney pædagogisk publikum i hånden med en lige dele rolig og indigneret fortællerstemme. I hans film er det tydeligt, hvem der er helte, og hvem der er skurke.

Og det her er virkelig en historie, der er nødt til at blive fortalt.