Serieanmeldelse
14. sep. 2018
Condor
Den unge computernørd Joe Turner (Max Irons) kommer på kant med sin arbejdsgiver CIA, da han opdager hemmeligheder, der sætter hans liv i fare. Foto | William Gray

Condor

Ondskabens ansigt er en smule letkøbt i eksplosiv serie, som dog skaber drøneffektiv spænding i sin opdatering af paranoia-thriller.

Af Nicki Bruun

For sytten år siden ændrede terrorangrebet 9/11 verden.

Jeg har en svag erindring af som tolvårig at komme hjem fra skole og se billederne af fly, der rammer de to tårne, og mennesker, der springer ud i døden. Det var chokerende, men føltes også så uvirkeligt, at en filmglad præ-teenager dårligt kunne adskille oplevelsen fra endeløs Hollywood-action.

Bedre husker jeg faktisk de aftener, hvor min far og jeg sad sammen i sofaen og så, hvordan Jack Bauer stoppede verdens terrorister på et døgn i 24 timer. Det var ikke særligt realistisk, men troværdigt nok til, at det gav mig en idé om godt og ondt.

Pointen med den personlige anekdote er, at fiktive værker kan påvirke vores verdenssyn lige så meget som virkelige hændelser. Og med store kræfter følger som bekendt et stort ansvar.

Det ansvar forvalter den nye tv-serie Condor med sit intense indblik i moderne spionage det meste af tiden forsvarligt – også selv om der ikke går mange minutter, før en stakkels mand får skåret halsen over, og alle ansatte på et kontor bliver pløkket i smadder.

I det hele taget må ikke så få mennesker lade livet i serien, der ligesom Sydney Pollacks paranoia-thriller Tre døgn for Condor fra 1975 bygger på James Gradys bogserie.

I filmen spiller Robert Redford – der ramte paranoia-stemningen bedre i Alle præsidentens mænd – hovedrollen som en CIA-analytiker, der bliver fanget i et drabeligt katten-efter-musen-spil. I den nye serie er han blevet erstattet af Max Irons’ muskuløse computernørd Joe Turner, der af magtfulde mennesker bliver udpeget som den skyldige bag kontor-massakren.

I tråd med genrens 70’er-tradition må Joe nu kæmpe mere eller mindre ene mand mod et system, der har alle teknologiens goder samt blodtørstige lejemordere på lønningslisten.

Det er grobund for bundsolid og drøneffektiv spænding, når den unge mand udelukkende med egen kløgt som våben tager kampen op i en serie, der lander et sted mellem førnævnte 24 timer og den mere moralsk komplekse Homeland.

Der er eksplosiv dynamik i seriens brug af cliffhangers, der flere gange starter et afsnit med de samme hændelser, som afsluttede det forrige. Men denne gang fra et nyt perspektiv, så den øjeblikkelige forvirring afløses af adrenalinpumpende svar og nye udfordringer.

Det virker først som at pryde sig i intellektuelle lånte fjer, når Condor starter hvert afsnit med citater af blandt andre filosofferne Voltaire og Sofokles. Men det lidt højpandede greb forløses faktisk, fordi serien netop behandler de spørgsmål, der opstår, når et afsnit starter med et citat som: ”Det er beklageligt, at for at være en god patriot må man blive resten af menneskehedens fjende” (Voltaire).

Joe er lige præcis en god patriot, der ikke bare køber den amerikanske forestilling om, at verdens supermagt altid er de gode fyre.

Blandt resten af persongalleriet er der dobbeltspil på dobbeltspil, og man ved aldrig helt, hvem man kan stole på – selv skurkene kan nemlig vise sig at gå over til den ”rette” side, hvis altså bare prisen er den rigtige!

Det afspejler meget godt vores virkelighed, hvor magten nok ligger hos mennesker, men hvor alt er formudret af bureaukratiske egeninteresser, som kolde kontanter mest effektivt kan kontrollere.

De virkelige banditter er dog dem, der forsøger at ændre verdens tilstand til det værre for egen vindings skyld. Dem er der ad libitum i serien – og nok også i virkeligheden – men det føles alligevel lidt letkøbt i dramatisk forstand, at intelligente mennesker er parat til at smide alt på bålet, i håbet om at USA får lettere ved at styre slagets gang på verdensplan.

Condor er ikke helt potent nok i sin samfundskritik til at blive dagsordensættende, som Homeland var i sine unge år. Men serien iklæder sit drama de rette gevandter, så man gerne tager med på den hektiske tur.

Titel:
Condor

Sæson:
1

Land:
USA

År:
2018

Serieskaber:
Todd Katzberg, Ken Robinson, Jason Smilovic

Medvirkende:
Max Irons, William Hurt, Leem Lubany, Mira Sorvino, Brendan Fraser

Spilletid:
Ti afsnit af 45 minutter

Anmeldelse:
Ti afsnit

Premiere:
3. september på C More

Relevante artikler

Fra samme skribent

Streaminganmeldelse
09. nov. 2025
Den sidste stilhed

Den sidste stilhed

Biografanmeldelse
11. sep. 2025
Bob Trevino Likes It

Bob Trevino Likes It

Serieanmeldelse
12. juni 2025
Stick

Stick

Biografanmeldelse
26. maj 2025
Sønnike

Sønnike

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten