Serieanmeldelse
04. maj 2022
Clark
Vaneforbryderen Clark Olofsson (Bill Skarsgård) charmerer med lethed kvinder, mens han begår voldelige bankrøverier. Foto | Nikola Predovic

Clark

Bill Skarsgård er overbevisende som gangsteren Clark Olofsson, der som en blanding af Pippi Langstrømpe og Al Capone i årtier drev gæk med det svenske folkehjems ordensmagt.

Af Bo Tao Michaëlis

Han blev født 1947 i Trollhättan i Sverige, og hans mor gav ham navnet Clark efter filmstjernen Clark Gable.

Siden skulle det vise sig at være et mere passende fornavn, end godt er. Clark Oderth Olofsson blev Nordens mest berømte gangster, bankrøver og narkosmugler.

Med sin medvirken i bankkuppet og gidseltagningen i Kreditbanken i 1973 på Norrmalmstorg i Stockholm skabte han begrebet ”Stockholm-syndromet”. En psykisk tilstand, hvor et offer eller fange udvikler psykologisk tilknytning til sin kidnapper eller vogter.

Sådan set har Clarks følelsesmæssige karisma været stærk til alle tider. Især i forhold til kvinder, som han forførte masser af, mens han dyrkede en forbryderkarriere, som kunne være skrevet og skabt i Hollywood. Med både mord, mordforsøg, skud og slagsmål og et utal af gange, hvor han brød ud af fængslet.

Der har før været bud efter at filmatisere hans spektakulære løbebane, som i 1960’erne og frem strakte sig ud over Sverige til Danmark og andre lande.

Allerede i 1977 lavede danske Poul Martinsen en dramatiseret dokumentarfilm om ham. Og nu kommer Netflix med miniserien Clark, der er ”baseret på sandheder og løgne” ud fra mandens egne erindringer.

Vi pendler i sort-hvid og farver mellem hans forfærdelige barndom med en sadistisk, fordrukken far og en mishandlet mor til hans opvækst som ungdomskriminel.

Instruktøren Jonas Åkerlund – mest kendt for sine musikvideoer med Madonna, Lady Gaga og Rammstein – har sat løjerne i scene med den form for postmoderne, genresprængende stil, hvor filmen svinger mellem at være musical, krimi, kupfilm, satire, slapstick, traumatiske barndomsminder og kronologisk reportage af fortidens forbrydelser.

Og det hele er krydret med nærgående sexscener – med alt fra oralsex, onani, stående og liggende samlejer til hovedpersonens standende problem i sengen: for tidlig sædafgang.

Denne sprælske og skæmtsomme mixture synes at være skabt for at undgå at sentimentalisere hans samspilsramte baggrund og for ikke at idealisere en ret så voldelig vaneforbryder.

Faktisk får vi mod slutningen af serien en rå og realistisk scene, hvor Clark psykopatisk går bersærk med en frugtkniv.

Clark spilles med tungen lige i munden – overbevisende og medrivende – af Bill Skarsgård. I en og samme person gestalter han den rappe gavflab med drengeansigt, den gustne og geniale bankkupmager og den hårde gangster, som scorer penge og piger i bunkevis.

Med sin bad boy-karisma er han lige-på-liderlig og knaldeklar uden flirt endsige forspil. Kvinderne falder til føje med en lethed, som Skarsgårds glimrende spil giver belæg for.

Vigtigste kvinde blandt mange er Maria. Hun spilles med sødme og voksende smerte af Hanna Björn og er en venstresnoet ingenue, der enfoldigt ser en revolutionær pioner i Clarks skikkelse.

Men som han selv siger det træfsikkert, er han en blanding af Pippi Langstrømpe og Al Capone med ufatteligt mange talenter og held til af slippe afsted med det meste. Han smugler blandt andet hash i appelsiner fra Beirut og sejler vellykket en båd igennem en storm.

Den famøse kidnapning på Norrmalmstorg tager hele fjerde afsnit sig af. Det er på mange måder en absurd farce, hvor det svenske politi igen jokker i spinaten og snubler over egne knipler.

I det hele taget bliver vort broderlands politi udleveret og latterliggjort. Clark er således også et signalement af det svenske folkehjem med en slap lovgivning og sløset ordensmagt.

Clark er underholdende med alle sine svinkeærinder og fyldt med spænding. Den komiske slingrevals virker indimellem anstrengt, og mod slutningen gøres det da også helt klart, at det drejer sig om en skingrende psykopat uden grænser for sit megalomane egos destruktive udfoldelser.

Titel:
Clark

Land:
Sverige

År:
2022

Serieskaber:
Jonas Åkerlund

Medvirkende:
Bill Skarsgård, Hanna Björn, Alicia Agneson, Vilhelm Blomgren, Isabelle Grill

Spilletid:
Seks afsnit af cirka 60 minutter

Anmeldelse:
Seks afsnit

Premiere:
5. maj på Netflix

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
10. dec. 2025
Mand op

Mand op

Serieanmeldelse
08. dec. 2025
The Abandons

The Abandons

Biografanmeldelse
05. dec. 2025
Eternity

Eternity

Serieanmeldelse
01. dec. 2025
Tak for ingenting

Tak for ingenting

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten