Biografanmeldelse
24. apr. 2024
Challengers

Zendeyas Tashi lægger pikant op til sine to tennis-spillende bejlere, den snorlige Art Donaldson (Mike Faist, tv.) og den viltre Patrick Zweig (Josh O’Connor).

Foto | Niko Tavernise

Challengers

Ved matchpoint er der ikke andet at gøre end kaste håndklædet i ringen og erklære den sexede tennisbasker en triumf.

Af Karoline Balstrøm

Man har lyst til at rejse sig op og klappe.

Intet mindre kan gøre det for klimakset i Luca Guadagninos sexede tennisbasker, der viser sporten, som du aldrig har set den før.

Bolden bliver givet op på en brandvarm hardcourt-bane i august 2019. På højre side af nettet står den stor-sponsorerede stjerne Art Donaldson (Mike Faist) i minimalistisk Uniqlo-tøj og kridhvide tennisokker.

På venstre side står den ustrukturerede Patrick Zweig (Josh O’Connor), hvis rodede frisure vidner om, at han har brugt endnu en nat på bagsædet af sin ulovligt parkerede bil.

De to modstandere kender alt til hinanden.

For som sporadiske flashbacks og charmerende anekdoter i tilfældig rækkefølge viser, var kamphanerne barndomsvenner, senere double-makkere og sam-onanister. Og ikke mindst konkurrenter om tennisfænomenet Tashis iskolde hjerte.

I Challengers skal det endelige slag mellem de to stå.

Over for dommeren (Darnell Appling) sidder den ultimative pris: verdens måske bedste træner og Arts udkårne, Tashi (Zendaya).

Sport kan bruges som metafor for godt og vel alt. Bare spørg Rocky, The Wrestler, Field of Dreams eller Titans.

I Match Point er den elitære tennissport symbol på uforudsigelighed. Ligesom i sporten afgør tilfældige træk karakterernes skæbne, og samtidig udnytter Woody Allen enkelt- og doublespil som spejling af hovedpersonens dualitet.

Luca Guadagnino har skabt et mix af de ovenstående film, hvad angår trekantsdrama, knuste drømme, racekommentarer, ligestillingsdebat og wokeism – bare gange hundrede!

Med underspillede detaljer frigør Challengers sig fra spillet og jonglerer adskillige fortællinger med et overskud, der er til at tabe kæben over.

Hvis du ikke ved første øjekaster opdager det lyse ar på Zendeyas højre knæ, skal en sekvens, der udfolder Tashis skæbnesvangre skade, nok makabert udpensle enhver sportsudøvers værste frygt.

I stedet for at vinde Wimbledon blev hun Art Donaldsons kone. I stedet for at skrive sig ind i historiebøgerne for sit spil blev hun træner for sin mand. I stedet for at blive den nye Serena Williams blev hun mor.

Skuffelsen over Tashis uforløste tilværelse er til at føle på, og vreden ulmer overbevisende i Disney Channel-børnestjernens øjne.

Man kan læse meget mellem linjerne. Afsløringen af sandheden bag deres forhold vil komme gradvist, og når tiøren falder, må man pænt sidde og sno sig af ubehag, indtil filmen bekender kulør.

I kærlighed og spil gælder alle kneb, og 52-årige Luca Guadagnino (Call Me by Your Name) spiller med Challengers på alle tangenter, han på nogen måde kan få fingre i.

I ekstreme nærbilleder ser man bogstaveligt de unges puls stige. Mens de afklæder hinanden og hengivent søger efter nøgen hud med drillende tunger, lulles man ind i deres afslappede leg.

Bedst som man tror, at man kender udfaldet, klippes der væk til tennisbanen. Her kommer en skriggrøn bold flyvende direkte mod én i et frækt jump scare. Det fortærskede horrorkneb var instruktøren naturligvis for fin til, da han lavede sin kunstneriske genindspilning af kultgyseren Suspiria.

Men det virker her.

Med synth-stryger-duoen Trent Reznor og Atticus Ross (The Social Network) er der skruet fuldt op for den soniske front. Oscar-vinderne har igen lavet en rå underlægningsmusik, som lokker én ud på dansegulvet ved siden af den forførende Tashi.

Lyden af tennis-spillet er overvældende. De hårde slag lyder som pistolskud, og skuespillernes præstationer understreger, at det er med at komme af vejen, når en velplaceret bold kommer flyvende med 218 km i timen.

Der er uden tvivl god hjælp fra CGI-effekter, men takket være enestående klipning og Sayombhu Mukdeeproms overlegne kameraføring tror man på de fantastiske skud.

Historien er ikke et unikum, men udførslen er på alle felter så sublim, at der ved filmens matchpoint ikke er andet at gøre end kaste håndklædet i ringen og erklære Challengers en triumf.

Titel:
Challengers

Land:
USA

År:
2024

Instruktør:
Luca Guadagnino

Manuskript:
Justin Kuritzkes

Medvirkende:
Zendaya, Mike Faist, Josh O’Connor

Spilletid:
131 minutter

Premiere:
25. april

Relevante artikler

Biografanmeldelse
14. nov. 2018
Suspiria

Suspiria

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
22. aug. 2024
Blink Twice

Blink Twice

Biografanmeldelse
07. aug. 2024
Trap

Trap

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Apple Tree Productions lukker
Nyhed
09. dec. 2025

Apple Tree Productions lukker

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten