Casper

Hvorfor skal man bruge 344 sider på at læse om en standup-komiker fra 90’erne, der blev kendt for noget så tandløst som Husk lige tandbørsten?

Milliondyre ejendomme, et cokeliv i Hollywood, altid på jagt – fra villa til villa, fra dame til dame, fra job til job – og den evige rus på natklubben Sunday i København, hvor han syntes, at det fedeste var at se Aqua-Lene, René Dif og Pusle Helmuth svinge sammen på dansegulvet.

Nu er han så blevet spirituel, idealistisk veganer.

En lang feature i Euroman eller Ekko om Casper, ja, den bliver med garanti læst i min lokale thai-butik. Men en billedblads-bestseller?

Casper Christensen har utvivlsomt haft store kvalitetssucceser med sitcoms som Langt fra Las Vegas og pissesjove Klovn, der klogt og selvironisk er en satire over hans eget liv i den kreative klasse.

For er hans liv ikke overfladen selv, for nu at citere fra C.V. Jørgensen-nummeret Entertaineren, som bogen begynder med:

”Du er den store entertainer / et skarpt registrerende geni / du er international karrieregal / på turné med monologer uden mening i.”

Spørgsmålet er, om sætningen er møntet på Casper Christensen eller Martin Kongstad, en misfit i Pisserenden, dekadent flanør med sidste stop på Byens Kro, mad-vin-kunst-musik-og-hvad-ved-jeg-anmelder og forfatter til anerkendte romaner rost i netop den kreative klasse.

Casper er selvfølgelig ikke et traditionelt A til Z-portræt, men en pingpong mellem portrættør og portrætterende, en leg med fiktion og alt, hvad der sker bag og mellem optagelserne.

Martin Kongstad løser opgaven til fulde med minimalistisk sprog, underspillet humor og kreative greb inspireret af new journalism.

Bogen er lige så meget et portræt af at skrive et portræt. Den handler om, at Martin Kongstad allernådigst får til opgave at skrive en biografi af hovedpersonen. Vi læser om hans ængstelige ture med Casper Christensen både i Los Angeles og Nordsjælland, men også hans møder med Casper gennem tyve år i mediebranchen.

”Som et break i et popnummer: Bas og stortromme mødes, seks hurtige slag på lilletrommen, en synkoperet pause, et bækkenslag,” skriver Kongstad om Caspers stikken af.

Det er kosteligt, når Martin Kongstad to gange i træk møder for sent op med tømmermænd, han beskriver som en ”skruetvinge om mine tindinger”. Casper vil aflyse bogen, fordi han ikke føler Martin Kongstad er der ”100 procent”, men som vi kan læse bogen igennem, er Casper aldrig selv til at få fat i.

Derfor begiver Kongstad sig ud i en stor runde til Caspers venner og fjender. Det bliver krast og slibrigt, på grænsen til det Se og Hør-agtige med al den sex, men Kongstad hæver niveauet.

Vi hører om den improvisationskomik, som Casper og Frank Hvam lærte af Jonas Elmer, der instruerede deadpan-komedien Let’s Get Lost (med Martin Kongstad).

Vi præsenteres for Aristoteles’ venne-begreber og får indsigt i terapi. Kongstad gør det som parterapeut mellem Casper og en ekskæreste, han var utro i årevis, og i det hele taget tager Casper sit liv op til revision og fortryder sit kæmpe ego.

Vi får også anmeldt maden på alle de dyre middage undervejs, som var vi midt i et afsnit af Kongstads podcast Bearnaise er Dyrenes Konge.

Og til slut ved vi utroligt meget om CC’s liv. Eller utroligt lidt. For selv om han strør om sig med anekdoter helt frem til soveværelset, ved man ikke rigtigt, om det er den virkelige historie om den autentiske Casper Christensen bag medierollerne. Meget sigende stiller bogen flere spørgsmål, end den giver svar.

Flygtige Casper er ikke nem at blive klog på.