Serieanmeldelse
03. jan. 2018
Broen IIII, afsnit 1-2
De lidt for intime kolleger Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) og Saga Norén (Sofia Helin) mødes igen på Øresundsbroen i den endegyldige afslutning, hvor der endnu engang dukker et lig op. Foto | Carl Sundberg

Broen IIII, afsnit 1-2

Terror er på trapperne i sidste sæson af den mest skelsættende Nordic Noir-serie, som starter spændende med stening under Øresundsbroen.

Af Bo Tao Michaëlis

Politikrimiserien Broen er måske den bedste dansk-svenske co-produktion på denne side af Kalmarunionen.

Den geniale idé – at skabe mord og mysterier på to forskellige grænsesider af et bælt med en grandios overgang – er solgt til utroligt mange udenlandske kanaler. Det er også forsøgt kopieret om tunnelen mellem Storbritannien og Frankrig, grænsen mellem USA og Mexico.

Men lige meget hjalp det. Intet slog det unikke ved Danmark, Sverige, Øresund og dens bro mellem København og Malmø. Intet slår de faste klichéer som lidt slidt bliver kaldt ”Nordic Noir”.

Svenskerne er strikte og til klokkeslæt, danskere er til slendrian og fadbamser. Vi forstår so oder so hinandens sprog, mindre vores sociale og mentale forskelle. Men vores kvinder er gerne sælsomme og sexede, vores mænd drikfældige og deprimerede. Og solen synes aldrig at skinne på strissere i velfærdssamfundet. Hvad end årstiden er, er det sort sol fra morgenstunden.

Fjerde og erklæret sidste sæson af Broen begynder rigtigt godt og spændende i slipstrømmen af en svag sæson tre. Sæsonens firtal er markeret, som man gør det på fængselsvægge med fire streg i rap.

Saga Norén er i fængsel for mordet på sin mor. Samtidig finder man en kvinde under Øresundsbroen begravet til halsen og derefter stenet ihjel – den infame islamiske måde at straffe utroskab på i ortodokse lande.

Sagas sexpartner og makker Henrik Sabroe går til møder i AA for at holde sig væk fra alkohol og andet lort.

Liget under broen viser sig at være direktøren for Udlændingestyrelsen. Hun har netop været i skandaløs turbulens på grund af champagne-drikning som fejring af endnu en udvisning og det sågar af en homoseksuel, som derfor frister dødsstraf i hjemlandet.

Ordet ”terror” er på trapperne og en anarkistisk, venstreorienteret gruppe spøger i kulissen. En tvillingebror får noget på den dumme i sin journalistberømte brors navn. Sådan er der så meget, for historien har flere bolde i luften. Men bare rolig, alt synes plotmæssigt skruet godt sammen af en solid svensknøgle: det dybt professionelle makkerpar Camilla Ahlgren og Hans Rosenfeldt.

Instruktionen er som fra starten i 2011 glat og lækker, sinister og klaustrofobisk, nu og da afløst af det store overblik af enten København eller Malmø ved nattetide i lysslanger af gader og oplyste skyskrabere. Triste kvarterer i gråt og blåt, kolde luksusvillaer og kyststrækninger som sindbilleder på sjælens ubodelige ensomhed. Lidt magisk realisme, hvor fortid ankommer som genfærd.

Det er filmisk i scene med håndværkmæssig anonymitet af Rumle Hammerich. Man savner indtil videre bare mod til lidt avantgarde i øjenhøjde og tempo.

Sofia Helin er med sit arrede smukke blonde kontrafej, autistiske fremtræden, gnidningsløse liderlighed og søvndræbende arbejdsnarkomani hele serien værd som enspænderen Saga, der internationalt er blevet en kendt skandinavisk personlighed på højde med Ingmar Bergman.

Thure Lindhardt er danskeren Henrik Sabroe med traumer så store som tekopper. Han er efterhånden dresseret til at være Sagas rutinerede bolleven. Den dumme dansker med djærv lyst til jordelivets meget nære værdier såsom øl, fisse og hornmusik – den danskhed, Kim Bodnia stod for i de to første sæsoner – er muligvis genetableret med Sabroes nye partner Jonas (Mikael Birkkjær mod sin type).

Han kalder i hvert fald en bøsse for en bøsse med et ærligt bøvs fra fordommenes bund.

Da meget tyder på, at Sagas dage bag tremmer er talte, anes der et trekantsdrama om, hvem der skal være Sabroes faste makker.

Thomas Gabrielsson er afdødes mystiske og muligvis suspekte husbond med en asiatisk sekretær, som går til hånde, uden at vi rigtigt ved hvordan og hvorledes. Med de kære klichéer og alligevel også originaler tegner fjerde sæson således til at blive spændende seværdig fortsættelse.

Titel:
Broen

Sæson:
4

Land:
Danmark, Sverige

År:
2018

Serieskaber:
Hans Rosenfeldt

Medvirkende:
Sofia Helin, Thure Lindhardt, Mikael Birkkjær, Sarah Boberg, Lars Ranthe

Spilletid:
Otte afsnit af cirka 60 minutter

Anmeldelse:
To afsnit

Premiere:
1. januar på DR1

Relevante artikler

Nyhed
18. apr. 2016
Nord- og sydkoreansk version af Broen?

Nord- og sydkoreansk version af Broen?

Tv-anmeldelse
01. dec. 2015
Broen III

Broen III

Biografanmeldelse
22. sep. 2013
Broen II

Broen II

Fra samme skribent

Biografanmeldelse
10. dec. 2025
Mand op

Mand op

Serieanmeldelse
08. dec. 2025
The Abandons

The Abandons

Biografanmeldelse
05. dec. 2025
Eternity

Eternity

Serieanmeldelse
01. dec. 2025
Tak for ingenting

Tak for ingenting

Nyhed
11. dec. 2025
Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Nyhed
10. dec. 2025
TV 2 beklager, men står fast på fyring

TV 2 beklager, men står fast på fyring

Nyhed
09. dec. 2025
Apple Tree Productions lukker

Apple Tree Productions lukker

Miss Austen
Serieanmeldelse
11. dec. 2025

Miss Austen

Long Story Short
Serieanmeldelse
10. dec. 2025

Long Story Short

Mira
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mira

Mand op
Biografanmeldelse
10. dec. 2025

Mand op

Mest læste

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2
Nyhed
11. dec. 2025

Jes Dorph og Jens Gaardboe angriber TV 2

Hans film var for grufuld for BBC
Nekrolog
08. dec. 2025

Hans film var for grufuld for BBC

Ekko
Magasin · oktober 2025

Ekko#99

På forsiden af det nye Ekko slår Sofie Gråbøl ud med en symbolsk knytnæve – 25 år efter Blinkende lygter. Hun har kun ros til overs for Anders Thomas Jensen, men ser med langt mindre begejstring på de krav, der blev stillet til unge kvindelige skuespillere i 1980’erne og 90’erne. ”Det var som en parasit, jeg havde. Uanset hvilken rolle jeg fik i de første mange år af karrieren, var der nøgenscener,” fortæller hun og beskriver en grænseoverskridende oplevelse fra Nattevagten